Resultaterne af Danmarks Studieundersøgelse 2020 danner bl.a. grundlag for universitetets undervisningsmiljøvurdering, der gennemføres hvert 3. år.

Spørgeskemaet blev i 2020 udsendt til 33.381 fuldtidsstuderende på Aarhus Universitet. 11.133 studerende besvarede undersøgelsen, hvilket giver en overordnet svarprocent på 33,4%

Undersøgelsesresultaterne kan i 2020 være påvirket af corona-restriktioner og periodevis nedlukning af AU. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført fra 20. oktober til 15. december 2020. I dette tidsrum var universitetet underlagt en række corona-restriktioner af betydning for undervisningen, men var ikke lukket fysisk ned.

I forlængelse af forårets nedlukning gennemførte universitetet i forsommeren 2020 en undersøgelse af omlægningen til online undervisning og eksamen. Formålet med undersøgelsen var at drage læring af disse erfaringer for at styrke AU’s fremadrettede tilgang til digitaliseret undervisning og eksamen. Rapport og hovedkonklusioner kan findes: https://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/hvad-laerte-vi-af-foraarets-corona-undervisning.

Uddannelsernes kvalitet

Uddannelseskvalitet har været genstand for mange drøftelser og forsøg på definitioner over de seneste år. Ministeriets studenterundersøgelse indeholder et spørgsmål, hvor de studerende bliver bedt om at svare på uddannelsens samlede kvalitet. Det bør bemærkes at vurderingen naturligvis ikke kan stå alene, når uddannelseskvalitet skal vurderes. Vurderingen af udsagnet i sig selv kan nærmere ses som et udtryk for en umiddelbar overordnet tilfredshed med uddannelsen generelt.

Hovedresultater:

Kvaliteten af min uddannelse er samlet set høj:

• Såvel i 2016, 2018 og 2020 har de studerende vurderet, at kvaliteten af deres uddannelse samlet set er høj. 90% af respondenterne vurderer i 2020, at de er ’Meget enig’ eller ’Enig’ i at kvaliteten af deres uddannelse samlet set er høj, hvilket i store stræk svarer til resultatet i 2016 (87%) og 2018 (91%).
• Der ses mindre fakultetsforskelle. Respondenterne fra AR (87%), BSS (89%), HE (92%), Nat (95%) og Tech (89%) vurderer, at de er ’Meget enig’ eller ’Enig’ i at kvaliteten af deres uddannelse samlet set er høj.
• Der ses ikke forskelle mellem uddannelsesniveauer og køn.

Click here for an in-depth note

Studiemiljø - tilpashed og støtte

Nedenfor vises udvalgte resultater fra studenterundersøgelsen fra efteråret 2020, der omhandler respondenternes vurdering af såvel det faglige- som det sociale studiemiljø, en vurdering af de studerendes generelle tilpashed på uddannelsen samt deres viden om, hvor de kan søge støtte og vejledning, hvis de mistrives.

Hovedresultater:

Der er et godt fagligt miljø

• Respondenterne vurderer helt generelt, at der er et godt fagligt miljø på deres respektive uddannelser, og vurderingen er stabil over tid 2020 (90%), 2018 (91%) og 2016 (87%).

Der er et godt socialt miljø

• Færre respondenter vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at der er et godt socialt miljø (2020 (78%), 2018 (83%) og 2016 (79%)) på deres respektive uddannelser ift. vurderingen af det faglige miljø.
• Andelen af respondenter, der er ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at der er et godt socialt miljø er højest på Nat (87%) efterfulgt af HE (82%), Tech (82%), AR (76%) og lavest på BSS (73%).
• 82% af de akademiske bachelorer vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at der er et godt socialt miljø. Det gælder for 80% af professionsbachelorerne og 72% af kandidatrespondenterne.

Jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas på min uddannelse

• I 2018 vurderede 82%, at de var ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at de generelt føler sig rigtig godt tilpas på uddannelsen. Der ses et lille fald i 2020, hvor det gælder for 79% af respondenterne.

Jeg ved, hvor jeg kan få støtte og vejledning på min uddannelse, hvis jeg ikke trives

• 72% svarer, at de ved, hvor de kan få støtte og vejleding på uddannelsen, hvis de ikke trives. Andelen er forholdsvis ens på fire af fakulteterne - Nat (77%), Tech (75%), HE (74%) og AR (75%), mens BSS skiller sig ud ved, at kun 64% angiver det samme.
• 77% af respondenterne fra professionsbachelorerne angiver, at de ved, hvor de kan få støtte og vejledning på uddannelsen. Det gælder for 74% af respondenterne blandt de akademiske bachelorer og 67% af kandidatrespondenterne.

Klik her for uddybende notat.

Corona-trivsel

Grundet corona-situationens betydning for trivslen indeholder Ministeriets studenterundersøgelse, som noget særligt i 2020, fire spørgsmål vedrørende corona og nedlukningen af uddannelses-sektoren. Omdrejningspunktet er den studerendes trivsel under corona og omhandler dels forårets nedlukning, dels dagligdagen i efteråret, hvor spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført.

Hovedresultater:

Jeg havde det svært under forårets corona-nedlukning:

• Flertallet af respondenterne (63%) har svaret, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at de havde det svært under forårets corona-nedlukning. På landsplan er tallet 59%.
• 68% af respondenterne blandt de akademiske bachelorerne vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i udsagnet, mens det gælder for hhv. 59% af professionsbachelorerne og 57% af kandidaterne. Fordelingen mellem uddannelsesniveauerne svarer til resultaterne på landsplan.

Nedlukningen har ikke forsinket mig i mit uddannelsesforløb:

• 76% erklærer sig ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at nedlukningen ikke har skabt forsinkelser i studieforløbet. På landsplan vurderer 64%, at nedlukningen ikke har skabt forsinkelser.

I dag fungerer min hverdag på uddannelsen godt på trods af corona-situationen:

• 67% af respondenterne svarer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i udsagnet – på landsplan er det 66%.
• 77% af professionsbachelorerne vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at deres hverdag fungerer på trods af corona situationen. Det gælder for kun 63% af de akademiske bachelorer. For kandidatrespondenterne er andelen 69%. På landsplan er der også flest respondenter blandt professionsbachelorerne (68%), der er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at deres hverdag fungerer trods corona-situationen og færrest blandt de akademiske bachelorer (62%).

Corona-situationen fjerner noget af glæden ved at uddanne sig:

• 78% angiver, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at corona-situationen har fjernet noget af glæden ved at uddanne sig. På landsplan gælder det for 70% af respondenterne på de videregående uddannelser.
• 82% af respondenterne blandt de akademiske bachelorer, 76% blandt kandidatrespondenterne og 68% af respondenterne blandt professionsbachelorerne er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at corona-situationen har fjernet noget af glæden ved at uddanne sig.  På landsplan gælder det for at 77% af de akademiske bachelorer, 74% af kandidatrespondenterne og 66% af professionsbachelorerne.

Klik her for uddybende notat.

Ensomhed

Ensomhed er ikke en ny problemstilling blandt studerende på de videregående uddannelser. Emnet har derfor også været et fast tema i såvel AU’s tidligere Studiemiljøundersøgelse (SMU) som i den omfattende studenterundersøgelse, der gennemføres af Uddannelses- og forskningsministeriet hvert andet år – senest i efteråret 2020.

Hovedresultater:

Har du prøvet at føle dig ensom på studiet?:

• Næsten halvdelen (46%) af respondenterne har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet. Det gælder for 43% af de studerende på landets videregående uddannelser. Flest respondenter på BSS har oplevet at føle sig ensom (50%) og færrest på Tech (39%)
• Færrest respondenter blandt professionsbachelorerne (39%) har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet, mens det samme gælder for 48% af de akademiske bachelorer og 47% af kandidatrespondenterne. Andelen blandt begge typer af bachelorer svarer til landsgennemsnittet – mens andelen af kandidatrespondenter på landsplan (51%) er en smule højere end på AU.
• 50 % af de kvindelige respondenter har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet. Det gælder for 40% af de mandlige respondenter.
• Andelen af studerende, der oplever at føle sig ensomme på studiet er steget i perioden 2014-2020. Særligt i perioden 2018 til 2020 ses en stigning. Andelen af respondenter, der svarer, at de ’Nogle gange’, Ofte’ eller ’Altid’ har oplevet at føle sig ensomme, er steget fra 40% i 2018 til 46% i 2020 – en stigning på 6 procentpoint. På landsplan ses også en stigning fra 35% i 2018 til 43% i 2020.

Klik her for uddybende notat.

Stress

Stress har været på dagsordenen de seneste år. Det gælder i alle dele af vores samfund – også i uddannelsessektoren. Det har derfor været et tema i såvel AU’s tidligere Studiemiljøundersøgelse (SMU) som i den omfattende studenterundersøgelse, der gennemføres af Uddannelses- og forskningsministeriet, senest i efteråret 2020.

I ovennævnte undersøgelser er de studerende på AU blevet spurgt, om de har oplevet henholdsvis stærke stress-symptomer i forbindelse med dagligdagen og stærke stress-symptomer i forbindelse med eksamen. Som noget nyt er der desuden i år tilføjet spørgsmål om, hvorvidt den studerende i den seneste tid har følt sig presset af en række på forhånd udvalgte forhold. Det gælder både forhold, der vedrører uddannelsen og forhold uden for uddannelsen.

Hovedresultater:

• 20% af respondenterne oplever ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig stressede i hverdagen. De kvindelige respondenter (23%) oplever dette i højere grad end de mandlige (16%)
• Andelen af respondenter der oplever stress stiger markant i forbindelse med eksamen (39%)  . Også i den forbindelse er der betydelige forskelle mellem kønnene, idet 45% af de kvindelige respondenter mod 30% af de mandlige ’Ofte’ eller ’Altid’ oplever stærke stress symptomer i forbindelse med eksamen.   
• Respondenterne angiver, at egne forventninger til præstationer på uddannelsen er den væsentligste årsag til oplevet pres i undersøgelsesperioden. Andelen af studerende, der oplever stress i hverdagen samt i forbindelse med eksamen er stort set uforandret i de seneste 3 målinger.

Klik her for uddybende notat.

Feedback

Feedback har været genstand for mange drøftelser de seneste år, og feedback har indgået i Ministeriets spørgeskemaundersøgelse siden 2016 med et enkelt spørgsmål. I 2020 har de studerende på Aarhus Universitet haft mulighed for at svare på yderligere 4 spørgsmål, der vedrører feedback. Årets studenterundersøgelse omfatter dermed 5 spørgsmål vedrørende feedback. Spørgsmålene falder ind under to kategorier og omfatter, dels 3 spørgsmål der omhandler værdien af den givne feedback, dels 2 spørgsmål der vedrører omfanget af den givne feedback.

Hovedresultater:

Værdi af feedback

• På AU vurderer 49% af respondenterne, at de er ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at deres undervisere giver brugbar feedback. Hele 61% af respondenterne fra Nat erklærer sig ’Enig’ eller ’Meget enig’ i udsagnet – det gælder for blot 29% af respondenterne på HE
• 45% af respondenterne svarer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at det, de ikke helt har forstået, bliver gjort tydeligere af den feedback, de får. Igen ses der store forskelle fakulteterne imellem. Hvor AR, BSS og Tech placerer sig forholdsvis tæt omkring AU gennemsnittet, så vurderer 62% af respondenterne fra Nat og kun 29% fra HE, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i udsagnet.
• På spørgsmålet om. hvorvidt den feedback, de studerende får, hjælper dem til at arbejde videre med det, de skal lære svarer 66%, at det er de ’Enig’ eller ’Helt enig’ i. Også her er der store fakultetsforskelle.  Flest på Nat (78%), og færrest på He (49%) angiver, at den feedback de får, hjælper dem til at arbejde videre med det, de skal lære

Omfang af feedback:

• Mindre end hver 5. blandt respondenterne fra HE (19%) vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i at de får løbende feedback på det, de laver. Det gælder for knap 1/3 af respondenterne fra BSS (30%), 44% på AR og over halvdelen af respondenterne fra Tech (51%) og Nat (66%).
• Samlet set svarer 46% af de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at de får nok feedback på uddannelsen. Det gælder dog for blot 28% af respondenterne fra HE - men for hele 70% af respondenterne    

Klik her for uddybende notat.

De studerendes tidsforbrug

De studerendes tidsforbrug på uddannelserne har været omdiskuteret de seneste år. Og de studerende er i forbindelse med Ministeriets studenterundersøgelse også blevet bedt om at angive deres forbrug af tid på deres respektive uddannelser. Tidsforbruget indgik i spørgeskemaet i 2018 med samme målemetode.

Hovedresultater:

• Det gennemsnitlige tidsforbrug for de studerende på AU er angivet til at være 37,3 t/u i 2020, hvilket er 1,4 timer mindre end i 2018, hvor de studerende angav, at de brugte 38,7 timer på en typisk uge.
• Der er forskel i angivelse af tidsforbrug på de 5 fakulteter. De studerende på Tech angiver, at de anvender 42,7 t/u, på Nat angives 41,4 t/u, på HE angives 39,1 t/u, på BSS angives 36,2 t/u og AR angiver de studerende, at de anvender 33,9 t/u.
• De studerende, der har lønnet arbejde (53%), anvender gennemsnitligt 10,9 t/u på dette.
• De studerende, der har frivilligt arbejde (24%), anvender gennemsnitligt 4,7 t/u på dette.

Klik her for uddybende notat.

Diskrimination, sexisme og chikane

Studenterundersøgelsen indeholder en række spørgsmål vedrørende diskrimination, sexisme og chikane.

Hovedresultater 

Diskrimination, vold og trusler:
Under 3% af respondenterne angiver, at de har oplevet gentagne tilfælde af diskrimination, vold og trusler inden for det seneste år:

• 2% (226 respondenter) vurderer, at de har oplevet ’dagligt, ugentligt eller månedligt’ at få stødende, grove eller nedladende kommentarer ifm. deres nuværende uddannelse inden for de sidste 12 måneder. 8,3% har oplevet, at det har fundet sted, men ’sjældnere’.
• 2,8% (309 respondenter) vurderer, at de ’dagligt, ugentligt eller månedligt’ har været udsat for forskelsbehandling (f.eks. pga. seksuel orientering, religion, køn, etnicitet, handicap). 6,5% har oplevet, at det har fundet sted men ’sjældnere’.
• 108 respondenter har svaret, at de har været udsat for trusler om vold eller har oplevet truende adfærd (ugentligt, dagligt, månedligt eller sjældnere), og 72 respondenter har svaret, at de er blevet slået, skubbet eller sparket etc. (ugentligt, dagligt, månedligt eller sjældnere).
• Hovedparten af de respondenter, der har oplevet stødende, grove og nedladende kommentarer og/eller forskelsbehandling’, svarer, at det har fundet sted på ’uddannelsesstedet’ og/eller ’i ’andre studierelevante sammenhænge’. Flest svarer, at det er deres medstuderende, der har udsat dem for det. Det næst hyppigste svar er, at det er underviserne, der har udsat dem for det.
• Hovedparten af respondenterne, der har oplevet at blive udsat for trusler om vold og truende adfærd og/eller slået, skubbet eller sparket, svarer, at det er sket ’i andre studierelevante sammenhænge’, og de svarer, at det primært er medstuderende eller andre, der har udsat dem for det.

 Gennemgående ses, at færre nystartede bachelorer fra 2020 svarer, at de har været udsat for diskrimination, vold og trusler set i forhold til den samlede respondentgruppe. En mulig forklaring herpå kan være den digitale studiestart.    

Sexisme
Under 2% af respondenterne angiver, at de har oplevet gentagne tilfælde af sexisme inden for det seneste år .

• 1,8% (202 respondenter) svarer, at de har oplevet ’dagligt, ugentligt eller månedligt,’ at deres køn er blevet kommenteret på en måde, de fandt ubehagelig eller stødende inden for de seneste 12 måneder. 6,8% (752 respondenter) har oplevet det, men ’sjældnere’.
• 0,9% (101 respondenter) har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed ’dagligt, ugentligt eller månedlig’, og 3,8% (422 respondenter) har oplevet det men ’sjældnere’.
• 0,4% (50 respondenter) svarer, at de har oplevet at blive rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, de ikke ønskede ’dagligt, ugentligt eller månedligt’, og 2,7% (300 respondenter) svarer, at de har oplevet det – men ’sjældnere’.
• Langt de fleste har oplevet, at sexismen har fundet sted ’i andre studierelevante sammenhænge’ efterfulgt af ’på uddannelsesstedet.’
• 69% af respondenterne svarer, at det er medstuderende, der har udsat dem for kommentarer om udseende eller køn på en måde, de fandt ubehageligt eller stødende, 19% svarer underviserne, og 18% svarer andre.
• Mere end 70% svarer, at det er medstuderende, der har udsat dem for hhv. uønsket seksuel opmærksomhed (f.eks. kommentarer, uønskede fysiske berøringer eller kys) og/eller hhv. berøring, omfavnelse eller kys på en måde, du ikke ønskede - 22% svarer ’andre’.

Det skal bemærkes, at det er studerende fra begge køn, der svarer, at de er blevet udsat for sexisme eller uønsket seksuel opmærksomhed. Det gælder for samtlige spørgsmål under denne overskrift. Der er dog en tendens til, at flere kvindelige respondenter oplever at have været udsat for sexisme end de mandlige respondenter.

Som det var tilfældet ifm. diskrimination vold og trusler, ses også at færre nystartede bachelorer fra 2020 svarer, at de har været udsat for sexisme set i forhold til den samlede respondentgruppe. Også her kan en mulig forklaring herpå være den digitale studiestart.

Klik her for uddybende notat.

Metode

Klik her for metodenotat.