Vi kan tilbyde særlige prøvevilkår til eksamen, til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det kan vi under forudsætning af, at der med de særlige prøvevilkår ikke sker en ændring af prøvens niveau.
Du søger om særlige prøvevilkår ved at sende en ansøgning om dispensation til dit studienævn via mitstudie.au.dk
Her er eksempler på funktionsnedsættelser og vores normale praksis i studienævnene på Health.
Dispensation til særlige prøvevilkår vil altid bero på en konkret og individuel vurdering. Skemaet er derfor kun vejledende.
Funktionsnedsættelse
| Praksis
| Dokumentation
|
Dysleksi
| Ekstra tid og it-hjælpemidler
| Læsepædagogisk udredning
|
Håndskader og lignende
| Ekstra tid hvis skaden medfører nedsat skrivehastighed
| Lægeerklæring, evt. speciallægeerklæring
|
Rygskader og lignende
| Hæve-sænkebord eller ekstra tid til pauser fra siddende stilling, hvis rygskaden er dokumenteret tilstrækkelig alvorlig
| Lægeerklæring, gerne speciallægeerklæring
|
ADHD/ADD
| Ekstra tid såfremt vanskeligheder med f.eks. koncentrations- og overbliksbesvær samt let afledelighed er dokumenteret
| Lægeerklæring, gerne speciallægeerklæring
|
Graviditet
| Ekstra tid til pauser fra siddende stilling, når eksamen falder indenfor de sidste 8 uger af graviditeten
| Vandrejournal
|
Amning
| Ekstra tid til amning af børn op til 6 måneder. Dog kun hvis tiden udnyttes til formålet.
| Fødselsattest
|
Fra 1. september 2021 kan du nøjes med at sende én ansøgning om særlige prøvevilkår, hvis du har en kronisk funktionsnedsættelse.
Vi behandler din eksamen i forhold til dine resterende eksamener på din uddannelse. Du behøver derfor ikke søge igen til kommende eksamensperioder.
Vi sørger for at du får de særlige prøvevilkår, til de enkelte eksamener. Det gælder både ordinære eksamener og reeksamener.
Dispensation forudsætter, at studienævnet på din uddannelse vurderer at der er dokumentation for en kronisk funktionsnedsættelse, der kan begrunde særlige prøvevilkår.
Har du tidligere søgt dispensation inden 1. september 2021, skal vi bede dig sende en ansøgning igen. Den ansøgning vil være den sidste du behøver at sende på din nuværende uddannelse.
Starter du på en ny uddannelse, skal du søge igen. Det gælder også når du går fra en bachelor- til en kandidatuddannelse.
Fra 1. september 2021 kan du nøjes med at sende én ansøgning om særlige prøvevilkår, hvis du har en tidsbegrænset funktionsnedsættelse, der strækker sig over flere eksamensterminer.
Perioden for din funktionsnedsættelse skal dokumenteret.
Din ansøgning vil blive behandlet i forhold til alle resterende eksamener på din uddannelse inden for perioden, hvor der er dokumenteret funktionsnedsættelse.
Dispensation forudsætter, at studienævnet på din uddannelse vurderer at der er dokumentation for en funktionsnedsættelse, der kan begrunde særlige prøvevilkår.
Du behøver ikke søge igen til kommende eksamensperioder inden for perioden med funktionsnedsættelsen. Vi sørger for at du får de særlige prøvevilkår, til de enkelte eksamener. Det gælder både ordinære eksamener og reeksamener.
Kan du kun dokumentere en funktionsnedsættelse til den aktuelle eksamen eller i den aktuelle eksamensperiode, skal du søge igen, hvis funktionsnedsættelsen fortsat er til stede til kommende eksamener. Det vil kræve ny og aktuel dokumentation.
Har du en akut opstået funktionsnedsættelse, f.eks. som følge af en skade eller operation, skal du søge om særlige prøvevilkår så hurtigt som muligt. Særlige prøvevilkår vil kun gælde for den aktuelle eksamen med mindre du dokumenterer, at funktionsnedsættelsen strækker sig over både ordinær og reeksamen eller over flere eksamensterminer.
Dispensation forudsætter, at studienævnet på din uddannelse vurderer at der er dokumentation for en funktionsnedsættelse, der kan begrunde særlige prøvevilkår.