Erhvervsspeciale - er det noget for dig?

Få inspiration til at skrive dit speciale i samarbejde med en virksomhed, organisation eller offentlig institution. Få indblik i, hvordan du kan identificere en samarbejdspartner, skabe kontakt og gribe samarbejdsprocessen an. Desuden vil en tidligere specialestuderende dele sine erfaringer med erhvervsspeciale.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 27. maj 2021,  kl. 13:00 - 15:00

Sted

Zoom

Kom til dette arrangement og få inspiration til at skrive dit speciale i samarbejde med en virksomhed, organisation eller offentlig institution. Du får indblik i, hvorfor og hvordan specialesamarbejdet er værdifuldt for dig.

Vi sætter fokus på, hvilket udbytte du selv kan få – både personligt og fagligt. Desuden vil vi komme ind på, hvordan du kan identificere en virksomhed, etablere kontakt med virksomheden og gribe samarbejdsprocessen an.

Vi vil afmystificere det at skrive et erhvervsspeciale, og se på, hvilke forventninger der er fra uddannelsens side og fra virksomhedens.

Mød også Malene Otzen, der skrev speciale i foråret 2020 og måtte afbryde samarbejdet pga. corona. Malene vil fortælle om sine erfaringer fra processen og samarbejdet, og hvorfor hun alligevel fik meget ud af samarbejdet.

Der er rig mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne undervejs og efter arrangementet.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Studievejledningen. Vi glæder os til at se dig!

// ARRANGEMENTET ER FOR DIG, DER..

Skal i gang med at skrive speciale i foråret i 2021, og som allerede nu overvejer om det at skrive sammen med en virksomhed eller organisation er noget for dig.

Alle kandidatstuderende på Arts er velkomne.

// EFTER ARRANGEMENTET HAR DU FÅET..

  • Inspiration og gode råd til specialesamarbejde
  • Viden om, hvordan du kan gribe et specialesamarbejde an
  • Kendskab til, hvorfor specialesamarbejde kan være fordelagtigt i forhold til din jobsøgning som nyuddannet
  • Viden om forventninger og krav

// PROGRAM

  • 13:15: Velkommen og oplæg ved Thomas Moeslund, Arts Karriere
  • 14:30: Oplæg ved tidligere specialestuderende Malene Otzen
  • 14:45: Spørgsmål

// TILMELDING

Du tilmelder dig her.

Bliver du forhindret i at deltage, kan du afmelde dig her.

// ZOOM

Link til zoom-mødet sender vi to timer før arrangementet starter.

Modtager du det ikke, skal du kontakte os på mail: karriere.arts@au.dk