AFLYST! Humanist uden undskyldninger - karriereveje for humanister

Er du også ovre humaniora-bashing og klar til at fokusere på det essentielle? Så kom og hør tre aarhusianske humanister fortælle om hvordan de skaber værdi på deres arbejdsplads når DM og MA afholder Humanist uden undskyldninger.

06.11.2019 | Arts Karriere

Dato tir 03 dec
Tid 15:15 17:15
Sted Aarhus, Tåsingegade 3, bygn. 1441, lok. 012

Til arrangementet inspirerer Sisse Karlsson, Mathias Kanne og Sebastian Bune til hvor du kan komme til at arbejde, hvad du kan komme til at arbejde med, og hvordan du kan sætte dine værdifulde humanistiske kompetencer i spil!

Der vil blive rig mulighed for at diskutere forskelle i karrierevalg- og veje og gå i dybden med både det fede og det mindre fede, når man skal finde sin egen karrierevej.

Sebastian Bune

Sebastian Bune (f. 1985) er cand.mag. i engelsk og nordisk sprog fra Aarhus Universitet. Allerede før specialet fik han ansættelse som årsvikar på Horsens HF & VUC. Gymnasielærerjobbet beholdt han i fem år, og blev undervejs faggruppeleder for engelsklærere ved Aarhus Tech Unge. Imidlertid har han altid brændt for det gode litteraturarrangement.  I 2018 så han en åbning i biblioteksverdenen, hvor de igennem de seneste fem år har haft et skærpet fokus på rekruttering af humanister. I dag er han derfor projektleder og litteraturformidler ved Silkeborg Bibliotekerne. Derudover er han også skønlitterær forfatter og ses jævnligt på en scene med en mikrofon i hånden og noget på hjerte.

Sisse Karlsson

Sisse har en BA i pædagogik og en kandidat i Æstetik og Kultur. Hun er lige nu i virksomhedspraktik og har titlen HR- og brandingkoordinator og har blandt andet ansvar for videoproduktioner, karriereportal og employer branding.  Praktikken har til formål at finde frem til den helt rigtige jobbeskrivelse, og munder ud i en fuldtidsstilling. Proaktivitet og strategisk tænkning har været grundingredienser i hendes jobsøgning. Hun har fra begyndelsen haft skeen i den anden hånd og stolet på, at det virkelig er rigtigt, når virksomheder siger, at de ansætter på baggrund af personlighed?

Mathias Kanne

Mathias er cand.mag idéhistorie med et bachelortilvalg i Cultural Analysis of Society and Economy. Han afsluttede sin uddannelse i sommeren 2017 og har siden oktober samme år været ansat som sekretariatsleder i Foreningen af Danske Lægestuderende. Hans arbejde består af alt fra ansvaret for den daglige drift til organisationsudvikling og politisk interessevaretagelse.

Arrangementet er et samarbejde med DM.

 

Arts, studerende.au.dk, Career forside, Forside