Middagstalk: Bliv inspireret til det grønne arbejde

Hvor kan man særligt bidrage til grøn omstilling som Arts-kandidat? Og hvilke grønne tendenser kommer vi til at se mere af i fremtiden? Det og mere kan du blive klogere på til denne inspirerende middagstalk.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 27. april 2021,  kl. 12:15 - 13:00

Sted

Zoom

I hele april sætter vi spot på humaniora i den grønne omstilling, og tirsdag den 27. april kan du møde Xenia Duffy, der er administrerende direktør i virksomheden Zeal, hvor hun hjælper virksomheder med grøn omstilling.

Hun stiller skarpt på hvordan du som humanist kan bidrage til den grønne omstilling. Xenia vil også fortælle hvilke tendenser hun ser i det grønne arbejde og som du med fordel kan sætte dig ind i allerede inden du rammer arbejdsmarkedet.   Så kom og lad dig inspirere – og få et godt råd eller to med på vejen. 

Middagstalk er et kort uformelt arrangement, hvor du kan få inspiration til arbejde indenfor et specifikt område. Du vil få et kort oplæg fra vedkommende, og der vil være tid til spørgsmål. Denne middagstalk er en del af arrangementsrækken Humaniora i den grønne omstilling.

Du kan se de øvrige arrangementer her.

// TILMELDING

For at tilmelde dig arrangementet, klik her.

Bliver du forhindret i at deltage, kan du afmelde dig her, så en anden kan få pladsen.

// ZOOM

Vi sender link til Zoom to timer før arrangementet, så det er vigtigt du tilmelder dig.

Har du ikke modtaget linket, skal du kontakte os på mail: karriere.arts@au.dk