Karriereveje for Medievidenskab og Journalistisk (cand.public)

Ved du heller ikke, hvad du skal svare, når du bliver spurgt, hvad du kan blive med din uddannelse? Eller har du en idé, men savner inspiration og nye perspektiver på den? Så kom til Karriereveje for Medievidenskab og Journalistik.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 15. marts 2021,  kl. 16:00 - 18:00

Sted

Zoom

Studievejledningen for teologi har inviteret en række færdiguddannede medievidenskabere og kandidater fra Journalistik, som vil fortælle om, hvordan de hver især har fundet vej til deres nuværende job, samt hvordan de bruger deres uddannelsesbaggrund.

Ved arrangementet kan du få inspiration til, få stillet dine spørgsmål og delt dine overvejelser om, hvad du kan arbejde med, når du en dag har kandidatbeviset i hus.

// PROGRAM

16:00 – Velkommen til arrangementet og kort præsentation af formatet, alumnerne og muligheden for at stille spørgsmål i menti til en senere paneldebat

16:10 – Oplæg ved Trine Lund, tidligere Medievidenskaber, og arbejder nu hos Mediehusene Midtjylland.

16:25 – Oplæg ved Michael Lindskau Nielsen, tidligere medievidenskaber og arbejder nu hos TV2 Østjylland

16:40 – Pause

16:50 – Oplæg ved Maria Neergaard Lorentsen, tidligere cand.public’er og arbejder nu som freelancer

17:05 – Oplæg ved David Dragsted, tidligere studerende på analytisk journalistik og arbejder nu på Føljeton.

17:20-17:25 – Pause og mulighed for at stille spørgsmål i menti

17:25-17:55 – Paneldebat m. spørgsmål fra menti

17:55-18:00 – Afrunding og tak for i dag

// TILMELDING

Find begivenheden på facebook - klik her.

Link til arrangementet deles af din studievejleder på Blackboard. Hvis du ikke kan finde det, så skriv til din studievejleder.