På vej videre - to dages online kursus for Arts dimittender d. 19. og 20. august

Bliv klædt på til at søge job efter endt uddannelse.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

onsdag 19. august 2020, kl. 09:00 - torsdag 20. august 2020, kl. 14:00

Sted

Zoom

Er du studerende på Arts, og forventer du at aflevere dit speciale i løbet af sommeren – juni, juli, august eller september? Er du nysgerrig på, hvordan du bedst griber jobsøgningen an? Så deltag i Arts Karrieres online minikursus for dimittender, hvor vi igennem forskellige workshops gør dig klar til overgangen fra universitet til arbejdsmarkedet. Kurset vil tage dig igennem en vigtig proces i forhold til jobsøgning, hvor vi tager udgangspunkt i elementerne "hvad ved jeg", "hvad kan jeg", "hvad vil jeg" og "hvordan gør jeg".

Kurset afholdes af Karen Lintner og Maija Mathilde Vindum Eklund, karrierekonsulenter fra Arts Karriere.

Nedenfor kan du læse hvad de forskellige workshops indeholder:

// KURSUSDAG 1

Onsdag d. 19. august kl. 9.00 - 14.00 (inklusiv en times pause)

Hvad ved jeg, og hvad kan jeg

Workshop 1:4 – Kompetencer:

Hvorfor er kompetencer vigtige, og hvad er dine kompetencer egentlig? I denne workshop arbejder du med at sætte ord på dine kompetencer. Vi dykker både ned i faglige og personlige kompetencer. Når du tilmelder dig, får du en lille hjemmeopgave, som du skal afsætte 15 min. til at gennemføre inden workshoppen.

NB! Opgaven sendes til den mail, du har benyttet ved tilmelding.

Hvad vil jeg

Workshop 2:4 – Præferencer og jobopslag:

Hvad motiverer dig og interesserer dig, og hvad vil du rigtig gerne arbejde med? For at finde relevante jobopslag er det vigtigt at finde ud af, hvad dine præferencer er. Med udgangspunkt i dine præferencer vil du lære, hvordan du søger efter relevante jobopslag, og hvordan du læser dem.

// KURSUSDAG 2

Torsdag d. 20. august kl. 9.00 - 14.00 (inklusiv en times pause)  

Hvordan gør jeg

Workshop 3:4 - CV og ansøgning:

Hvordan laver man et godt CV, og hvad skal der egentlig stå i en ansøgning? CV’et og ansøgningen er en helt central del af det at søge et job. I denne workshop vil vi præsentere forskellige typer af CV, hvad CV’et skal indeholde, og du vil få tips til, hvordan du skriver en fængende ansøgning. Forud for workshoppen skal du bruge 30 min. på at finde en aktuel stilling, som du kunne tænke dig at søge, og som vi vil arbejde med på workshoppen.

Workshop 4:4 - Jobsamtalen:

Hvad skal du forberede inden jobsamtalen, og hvordan præsenterer du dig selv kort og præcist? Få gode råd og praktiske værktøjer til jobsamtalen.


Kurset vil veksle mellem kortere oplæg og en hel masse øvelser, så du skal være klar på at deltage aktivt i gruppearbejde for at få et godt udbytte af kurset. Efter kursets afslutning vil vi tilbyde individuel vejledning og sparring for at hjælpe dig godt videre.

// TILMELDING

BRUG DIN PRIVATE MAIL VED TILMELDING - OG IKKE DIN AU-MAIL DA DENNE LUKKES NÅR DU DIMITTER.

KLIK HER FOR TILMELDING!

På grund af kursets format er der en begrænsning på 25 deltagere, og pladserne tildeles efter først-til-mølle.

Du får tilsendt et link til onlineplatformen når kursets startdato nærmer sig.

NB! For deltagelse skal du kunne deltage begge dage.