Sådan må studerende parkere på Arts i Aarhus

Fra den 1. februar 2018 ændres parkeringsforholdene på universitetet. Læs her, hvordan du som studerende skal forholde dig, hvis du skal parkere på Arts i Aarhus.

31.01.2018 | ARTS KOMMUNIKATION

Foto: Colourbox.com

 

Flere parkeringspladser på universitets område bliver nu til medarbejder-p-pladser. Det betyder, at du som studerende udelukkende må benytte de offentlige parkeringspladser, når du parkerer tæt på universitetet i Aarhus. I Emdrup er parkeringsreglerne indtil videre ikke ændret.  

På Arts i Aarhus kan du fra den 1. februar 2018 parkere her:

Kasernen:
Du må parkere i 4 timer med P-skive.

Nobelparken:
Antallet af parkeringspladser i Nobelparken er midlertidigt ændret, på grund af byggeri. Som studerende må du parkere 4 timer med P-skive i de blå områder markeret på dette kort.

Det er vigtigt, at du altid er opmærksom på den aktuelle skiltning på parkeringsområderne, da det er den, P-vagten håndhæver.

Vi henviser til Katrinebjergvej, hvis du ikke kan finde en p-plads på de ovenstående områder. Her er der ofte ledige P-pladser langs vejen.

Vil du vide mere om parkering på AU’s øvrige områder, kan du læse artiklen ’Har du brug for at parkere ved AU?’

Studerende
319425 / i40