En dag som Kommunikationspraktikant hos Insero

Hvad skal man egentlig forvente, når man tager et praktikophold i en virksomhed? Bliver det mon et semester, der udfordrer én på sin teoretiske viden fra uddannelsen eller skal man bare rende til kaffemaskinen for sin chef dagen lang? Lærer man nogensinde at forstå, hvordan tingene gøres i en ”rigtig” virksomhed med ”rigtige” kunder og medarbejdere? Ja, spørgsmålene er mange inden praktikstart. Det var de i hvert fald for mig, og det var med en stor portion nervøsitet og kriller i maven, at jeg startede min praktik i Insero.

Tilbage i august måned skiftede jeg hverdagen som kandidatstuderende på Aarhus Universitet ud med et fire måneders praktikophold hos Insero. Her kan en typisk arbejdsdag aldrig kaldes typisk, da to dage ikke er ens, for nu at bruge en fin kliche. Den ene dag kan du stå face-to-face med udenrigsministeren, den næste dag kører du elbil og ja, inden du ser dig om, har du både været på højteknologisk sommerlejr, uddannelsesmesse og afprøvet Augmented Reality teknologi. Men hvad er det så, man som Kommunikationspraktikant får lov at få hænderne i af kommunikationsrelevante opgaver? Det vil jeg nu fortælle ved at beskrive en ”ikke-typisk-mandag” hos Insero.

En morgenvandring til toppen af Horsens

Det er mandag morgen. Vækkeuret ringer klokken seks. Klokken syv er jeg ude af døren, på vej til Horsens med NOVA morgenradio i højtalerne. Klokken otte er bilen parkeret, og en længere vandring op ad Vitus Bering Innovation Parks grønne trappe venter. Hele fem etager bestiges inden destination Insero er nået, så der er garanti for høj puls hver morgen – men også garanti for den fedeste udsigt over Horsens by og fjord.

I det aflange, åbne kontorlandskab, ”Krea-hulen”, som vi kalder det, sidder Inseros kommunikations- og HR-medarbejdere. Her sidder jeg på lige fod med de andre kolleger ved mit eget skrivebord, med min egen PC og min egen kaffe. Hver morgen tjekker jeg dagens nyheder på Infomedia og samler alle artikler, hvor Insero er nævnt, så jeg sidst på måneden kan lave en status på medieindsatsen. Klokken ni er der ”Ginseng-møde” hvor alle Inseros ca. 80 medarbejdere samles og ønsker alle en god uge. Traditionen tro får alle en opfriskende og velsmagende… Ej, bare opfriskende... ginseng shot at skyde dagen i gang på.

Redaktionsmøder, deadlines og leg på kontoret

Hen på formiddagen følger et redaktionsmøde med resten af kommunikationsteamet, hvor ugens indsatser planlægges. Jeg skal for eksempel lave 1-2 ugentlige Facebook- og LinkedIn-opdateringer, en pressemeddelelse, interne nyheder og opdatere hjemmesiden. Det lyder måske ikke af meget, men det er mere end rigeligt, da man aldrig ved, hvad der ellers kommer ind i løbet af ugen. At sidde i en kommunikationsafdeling kræver, at man kan planlægge sin tid og holde styr på både korte og længere deadlines, og kunne gå til og fra sine aktiver, hvis en ad hoc opgave pludselig kommer ind af døren.

En ting, der adskiller sig fuldstændig fra hverdagen på universitetet, er, at de opgaver, jeg laver hos Insero, ryger ud til flere tusinde mennesker på de sociale medier eller i den lokale avis. Jeg siger dig, der gik et adrenalinsus gennem kroppen første gang, jeg trykkede ”bekræft” på en Facebookannonce til 600 kroner. En annonce, som jeg sågar selv havde lavet og ikke anede, om ville få den effekt, jeg havde håbet på. Derfor var det med krydsede fingre, arme og tæer, at jeg dagen efter tjekkede de foreløbige annonceresultater på Facebooks annonceadministrator. Fedt! Der er faktisk nogen, der læser min annonce og reagerer på indholdet, succes!

Efter lidt annonceopsætning og udarbejdelse af pressemeddelelse om formiddagen, er det blevet tid til frokost. Ud og hente madpakken i køleskabet og så ned i kantinen til en god frokostsnak med de andre medarbejdere om vind og vejr. Endnu en bjergbestigning op ad den grønne trappe og ind på kontoret, og så ellers i gang igen med dagens opgaver, der kun bliver afbrudt af en løbehjulskørende medarbejder der triller forbi til et slag kontor-golf, eller to kommunikationsfolk, der bryder ud i sangen ”I’m siiiinging in the raiiin” – altid inspireret af dagens danske vejr. Inden jeg ser mig om er klokken fire, og arbejdsdagen har nået sin ende. Det er tid til at vende snuden mod Smilets By.

”Practice makes perfect”

På bare to måneder er jeg blevet meget klogere på, hvad det vil sige at arbejde i en kommunikationsafdeling. Den strategiske tænkning, som man undervises i på universitetet, bliver uden tvivl efterlevet i virkeligheden. En historie er ikke bare en historie. Hele målgruppen, målsætningen og budskabet skal tænkes igennem og præsenteres på bedste vis.

Når det så er sagt, kan man godt lægge Goffman og socialkonstruktivismen på hylden for en stund. Som praktikant handler det om at være åben for, hvordan tingene gøres i praksis, og det handler om at suge til sig af indtryk. Jeg ser praktikken som en erfaringsgivende kravlegård, hvor man får lov at prøve sig frem, men har en ”voksen” i hånden, hvis der er brug for faglig sparring.

Jeg er overrasket over, hvor meget jeg har lært både fagligt og personligt ved at være i praktik hos Insero. Jeg har blandt andet lært, at jeg skal stole mere på mine egne kompetencer. Insero har givet mig fuldt ansvar for mange opgaver, og de har kastet mig ud i det: ”Prøv!” er svaret som regel, når jeg kommer med et forslag til, hvordan en opgave kan løses. Og det siger de kun, fordi de ved, at jeg kan. Når først man har overskredet sin egen grænse og mærket hvilket kick det giver at producere indhold, der bliver læst af mere end to mennesker og samtidig er med til at skabe resultater og værdi for virksomheden, ja så har man ikke lyst til at praktikken skal ende. Jeg har heldigvis to måneder endnu, hvor flere spændende opgaver ligger og venter.

Artiklen er skrevet i januar 2018

Nete Sau Hansen

  • Uddannelse: BA i International Virksomhedskommunikation med engelsk og KA i Informationsvidenskab. 

  • Semester: 9. semester

  • Praktikstilling: Kommunikationspraktikant