Et akademisk job eller studieophold i udlandet giver dig mulighed for at opleve et land helt tæt på og samtidig drage nyttige erfaringer, som du kan bruge i din videre karriere. Er du nyuddannet, så øges dine muligheder betragteligt, hvis du udvider din jobsøgning til udlandet. Der findes en masse viden og ekspertise, som kan hjælpe dig på vej. En af de ting, du skal være opmærksom på ved jobsøgning i udlandet, er økonomisk støtte, hvilket du kan læse mere om hos AKA og MA.

INTERNATIONALE JOBSITES

EU CAREERS
På EU Careers finder du forskellige karrieremuligheder i EU hvad angår praktik, projektopgaver og fuldtidsstillinger.


ACADEMIC POSITIONS
Academic Positions er et karrierenetværk for akademikere og forskere. Her kan du finde akademiske stillinger i forskellige dele af verden.


EUROPA-KOMMISSIONEN
På Europa-Kommissionens jobsite finder du jobs i hele Europa inden for en lang række forskellige sektorer.


UDENRIGSMINISTERIET
Udenrigsministeriet opslår stillinger i udenrigstjenesten, i forbindelse med Danmarks samarbejde med udviklingslandene og i internationale organisationer.