CV og ansøgning - sådan gør du!

I dette arrangement stiller vi skarpt på både CV’et og ansøgningen og giver dig konkrete redskaber til at præsentere dig selv professionelt og målrettet. 

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 18. november 2025,  kl. 16:30 - 17:30

Sted

Online via Zoom

Netværk fylder meget i jobsøgning, men som universitetsstuderende er det stadig afgørende, at dine klassiske jobsøgningsdokumenter, CV og ansøgning, er i topform. Det er gennem disse, at du viser, hvordan din faglighed, dine erfaringer og dine kompetencer kan skabe værdi for en arbejdsplads, hvad enten du søger studiejob, praktikplads eller fuldtidsstilling. 

VI ARBEJDER MED: 

CV: 

  • Hvad kendetegner et stærkt CV - også når du ikke har mange års erhvervserfaring? 
  • Hvordan opbygger du dit CV, så det formidler dine kompetencer overskueligt og relevant? 
  • Hvordan målretter du CV’et til forskellige typer job og arbejdspladser? 

ANSØGNING:

  • Hvordan skriver du en ansøgning, der tydeligt viser, hvad du kan bidrage med? 
  • Hvilke elementer skal være med, og hvordan strukturerer du teksten? 
  • Hvordan undgår du ensformighed og viser reel motivation og relevans? 

ARRANGEMENTET ER FOR DIG, DER… 

  • Læser på universitetet og gerne vil styrke dine jobsøgningskompetencer 
  • Vil have konkrete tips til at skrive et skarpt CV og en overbevisende ansøgning 
  • Ønsker at præsentere din faglige profil og erfaringer på en professionel måde 

EFTER ARRANGEMENTET HAR DU: 

  • Et klart overblik over, hvordan du opbygger et CV og en ansøgning, der virker 
  • Værktøjer til at målrette dine dokumenter til forskellige job - både inden for og uden for dit fagområde 
  • Inspiration og konkrete redskaber til at arbejde videre med din jobsøgning 

Tilmeld dig og bliv bedre rustet til at lande det studiejob, praktikophold eller den fuldtidsstilling, du sigter efter - med din faglige profil i fokus.