Vedtægter for Historisk Fagudvalg

Vedtægter for Historisk Fagudvalg

 

Kapitel 1 – Formål

 

§1 Historisk Fagudvalg er hjemmehørende på Historisk Afdeling, Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.

 

Stk. 1 Historisk Fagudvalg er den officielle repræsentation for de studerende ved Historisk Afdeling, Institut for Kultur og Samfund.

Stk. 2 Historisk Fagudvalg har til opgave at virke til gavn for og varetage de fælles faglige, økonomiske og sociale interesser for de studerende ved Historisk Afdeling.

Stk. 3 Historisk Fagudvalg arbejder uafhængigt af partipolitiske og ideologiske interesser.

 

Kapitel 2 – Struktur

 

§2 Generalforsamlinger er Historisk Fagudvalgs øverste myndighed.

 

§3 Medlemskab af Historisk Fagudvalg forbeholdes studerende med tilknytning til Historisk Afdeling.

Stk. 1 Historisk Fagudvalg er via Artsrådet en selvstændig del af Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

 

Kapitel 3 – Historisk Fagudvalgs styregruppe

 

§4 Historisk Fagudvalgs styregruppe er det fungerende forretningsudvalg.

Stk. 1 Styregruppen varetager den daglige ledelse mellem møderne under ansvar overfor Historisk Fagudvalg.

Stk. 2 Styregruppen vælges på den årlige generalforsamling i Historisk Fagudvalg.

 

§5 Styregruppen består af formand, næstformand og kasserer samt to menige medlemmer.

Stk. 1 Den samme person kan ikke besidde mere end én post.

Stk. 2 Historisk Fagudvalgs repræsentanter i Uddannelsesfagudvalget for Historie og Klassiske Studier skal være repræsenteret i styregruppen med minimum en person.

 

§6 Ingen kan forblive medlem af styregruppen efter Historisk Fagudvalg har udtalt sin mistillid til vedkommende.

Stk. 1 Mistillid udtrykkes gennem afstemning ved simpelt flertal ved to på hinanden følgende fagudvalgsmøder.

 

Stk. 2 Ved ændringer i styregruppens sammensætning, indsuppleres der ved næstkommende fagudvalgsmøde, som i det tilfælde skal indkaldes 14 dage før.

 

Kapitel 4 –

Generalforsamling

 

§8 Ultimo februar afholdes generalforsamling i Historisk Fagudvalg.

Stk. 1 Indkaldelse til generalforsamling og møder med indsupplering i styregruppen skal varsles 14 dage inden mødets afholdelse.

 

§9 Dagsordenen for generalforsamlinger er som følger:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Årsberetning ved styregruppen – herunder årsregnskab ved kassereren
  4. Valg af formand, næstformand, kasserer samt to menige medlemmer af styregruppen
  5. Eventuelt

 

§10 Historisk Fagudvalg kan med 2/3 flertal indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

 

§11 Valg- og stemmeprocedure foregår i henhold til kapitel 6.

 

Kapitel 5 – Ansvarsfordeling

 

§12 Formanden er den formelle tovholder for Historisk Fagudvalg.

Stk. 1 I formandens fravær træder næstformanden i formandens sted.

Stk. 2 I tilfælde af at formanden træder tilbage i utide, træder næstformanden i formandens sted. Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor en ny formand vælges.

Stk. 3 Næstformanden er ansvarlig for mødeindkaldelse for møder i Historisk Fagudvalg. Mødeindkaldelse skal forelægge senest tre dage inden mødet finder sted.

 

§13 Kassereren varetager den daglige administration af Historisk Fagudvalgs økonomi.

Stk. 1 Det er som minimum kassererens opgave at føre regnskab over Historisk Fagudvalgs indtægter og udgifter, samt at opbevare bilag.

Stk. 2 Regnskabsperioden går fra kassererens tiltrædelse til dennes aftrædelse, dog skal regnskabet forelægges Historisk Fagudvalg til godkendelse mindst en gang årligt.

Stk. 3 Regnskabet skal være tilgængeligt for kommende fagudvalg fem år frem i tiden.

 

Kapitel 6 – Fagudvalgsmøder

 

§14 Fagudvalgsmøder afholdes normalt en gang hver 14. dag

Stk. 1 Ved hvert møde vælges som det første en dirigent og en referent.

Stk. 2 Der kan kun tages beslutninger i sager, der ikke er optaget på dagsordenen, hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for dette.

Stk. 3 Møder i Historisk Fagudvalg er åbne.

Stk. 4 Dog kan enkelte sager efter Historisk Fagudvalgs beslutning behandles for lukkede døre.

 

§15 Styregruppen forestår under formandens ledelse afviklingen af fagudvalgsmøderne.

Stk. 1 Senest tre dage inden hvert ordinært møde udarbejdes et forslag til dagsorden. Dette meddeles fagudvalgsmedlemmerne via. Historisk Fagudvalgs hjemmeside og Facebookside.

Stk. 2 Indkomne forslag til dagsordnen skal være styregruppen i hænde tre dage før mødets afholdelse.

Stk. 3 Næstkommende møde aftales ved hvert fagudvalgsmøde.

 

§16 Ved hastesager kan styregruppen træffe beslutninger udenom Historisk Fagudvalg, såfremt det ikke er muligt at indkalde til fagudvalgsmøde før beslutningen skal ligge.

 

§17 Ved hvert møde udarbejdes et beslutningsreferat, der sendes ud senest sammen med næstkommende mødes dagsorden.

Stk. 1 Referatet skal indeholde en liste over tilstedeværende ved mødet.

Stk. 2 Hvis Historisk Fagudvalg finder det nødvendigt, kan visse dele af mødet foregå udenfor referat.

 

Kapitel 7 – Valg og afstemningsprocedure

 

§18 I sager hvor enighed ikke kan opnås, afgøres sager ved afstemning.

Stk. 1 Dirigenten foreslår en afstemningsprocedure og leder afstemningen.

Stk. 2 Afstemninger afgøres ved simpelt flertal.

Stk. 3 Ved stemmelighed foretages ny afstemning ved næstkommende møde.

Stk. 4 Sager afgøres ved hemmelig afstemning, hvis dette begæres af et eller flere fagudvalgsmedlemmer.

 

§19 Hvis der er mere end to forslag, stemmes der først om det mest vidtgående forslag.

Stk. 1 Dirigenten afgør hvilket forslag, der er det mest vidtgående.

Stk. 2 I tilfælde hvor ingen af de stillede forslag opnår flertal, bortfalder det forslag, der har opnået færrest stemmer, hvorefter afstemningsproceduren gentages.

 

§20 Personvalg sker på fredsvalg ved håndsoprækning og på kampvalg altid skriftligt.

Stk. 1 Kandidater skal være til stede på mødet eller indsende et skriftligt kandidatur.

Stk. 2 Ved kampvalg har hver stemmeberettiget én stemme per valg om post, der skal besættes.

 

Kapitel 8 – Repræsentation

 

§21 Alle valg af repræsentanter for Historisk Fagudvalg til bestyrelser, udvalg og lignende fortages på fagudvalgsmøder.

Stk. 1 Dog kan Historisk Fagudvalg altid uddelegere denne kompetence til styregruppen.

 

§22 Fagudvalgsmødernes beslutninger er retningsgivende for styregruppen og Historisk Fagudvalgs repræsentanter i råds- og nævnsarbejde.

Stk. 1 Desuden er fagudvalgsmødernes beslutninger bindende for styregruppen samt for alle udvalg nedsat af Historisk Fagudvalg.

 

§23 Historisk Fagudvalg opstiller kandidater til de relevante organer på institut-, fakultets- og universitetsniveau inden en evt. opstillingsfrist udløber.

Stk. 1 Hvis Historisk Fagudvalg opstiller kandidater på Studenterrådets lister, er disse bundet af Fællesrådets beslutninger.

 

§24 Historisk Fagudvalg og styregruppen kan nedsætte ad hoc- eller stående udvalg til varetagelse af specielle sagsområder eller enkelttilfælde.

Stk. 1 Historisk Fagudvalg kan med 2/3 flertal give et udvalg mandat til at træffe bindende beslutninger.

 

Kapitel 9 – Vedtægtsændringer

 

§25 Ændringer i og tillæg til nærværende vedtægter skal, for at have gyldighed, vedtages på to på hinanden følgende fagudvalgsmøder med mindst to ugers mellemrum og med mindst 2/3 af de tilstedeværende repræsentanters stemmer. Det ene af disse møder skal være en lovligt indkaldt generalforsamling.

Stk. 1 Forslagenes ordlyd skal forud for begge vedtagelser skriftligt gives medlemmerne samtidig med dagsordenens udsendelse og senest en uge før det pågældende møde.

 

Disse vedtægter er vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den xx-xx-xxxx