Drømmer du om et job som underviser?

Så tag med når Arts Karriere sammen med DM & MA forud for forårets store rekrutteringsoptag til de gymnasiale uddannelser stiller skarpt på drømmen om at blive gymnasielærer og på de karriereveje, der kan åbne sig undervejs.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 18. marts 2026,  kl. 16:15 - 18:00

Sted

Nobelauditoriet, bygning 1492 lokale 105

Arrangør

Arts Karriere

Vi har inviteret en række forskellige profiler, som deler deres erfaringer fra både rekrutterings- og praksisperspektiv – og som giver dig konkrete tips og inspiration til dine næste skridt efter studiet.

Til arrangementet møder du ...

  • Martin Ingemann, rektor på Egå Gymnasium, som giver et aktuelt indblik i ungdomsuddannelsesområdet og fortæller, hvad der lægges vægt på i ansættelsesprocessen på gymnasierne.
  • Olivia Maagaard Christensen, gymnasielærer på Grindsted Gymnasie- og Erhvervsskole, som deler sin personlige vej fra studiet til jobbet – og de overvejelser, valg og fravalg der kan opstå som nyuddannet.
  • Mirjam Brunbjerg Bech, Studie- og karrierevejleder ved Studievalg Danmark, som giver et perspektiv på, hvor man også kan arbejde med unge, hvis ikke det er i gymnasieskolen.

Du får:

  • Indblik i job- og karriereveje i og omkring gymnasieskolen
  • Viden om rekruttering, jobsøgning og overgangen fra studie til arbejdsmarked
  • Inspiration til både den klassiske underviservej og andre faglige karrieremuligheder
  • Mulighed for dialog og for at stille dine egne spørgsmål
  • Der er god tid til spørgsmål og dialog, og vi slutter arrangementet af med en sandwich.

Program:

16:15: Velkommen v./ DM & MA

16:20: Ungdomsuddannelsesområdet og rekruttering i gymnasieskolen
   v./ Martin Ingemann, rektor på Egå Gymnasium

17:00: Nyuddannet og hva’ så?
   v./ Olivia Maagaard Christensen, gymnasielærer på Grindsted Gymnasie- og Erhvervsskole

17:15: Fra gymnasielærer til studie- og karrierevejleder v./Mirjam Brunbjerg Bech, Studievalg Danmark

17:30: Spørg løs – dialog med alle oplægsholdere

17:50: Opsamling og afrunding v./ DM & MA & Arts Karriere

18:00: Sandwich & tak for i dag