Kære ny kandidatstuderende på ARTS, Aarhus Universitet.
Studiestarten for nye studerende er i uge 35 eller 36, 2021. De første dage vil være introducerende til både faglige, praktiske og sociale elementer, som er vigtige for din fremtid som studerende på ARTS, AU. På denne side vil der i løbet af sommeren 2021 komme et program for studiestarten, samt anden information, som er vigtig for dig.
Som ny studerende på AU kommer du til at møde en masse forskellige IT-platforme til forskellige formål. I starten synes du måske, at det er svært at finde rundt i. Det er helt ok, og du skal nok få styr på systemerne i løbet af din første tid på uddannelsen. I løbet af velkomstugen holder dine tutorer også en IT-introduktion for jer. Nedenfor finder du et overblik over de vigtigste systemer: