Til dimittender

Selv om du nu dimitterer fra AU Engineering, vil vi meget gerne bevare kontakten med dig og dine meddimittender. For det er jer, der kommer til at forme vores bæredygtige fremtid og være frontløbere på ny teknologi. Dermed bliver det jer, vi kommer til at lære af og arbejde sammen med fremover, når vi planlægger fremtidens ingeniøruddannelser.

Vi håber, du vil følge os - både på de sociale medier, som du finder herunder, men også i det alumneprogram, vi har oprettet for netop dimittender som dig. 

Dimission for civilingeniører 2020

På grund af Corona-situationen 2020 er dimission for civilingeniører (kandidat), udskudt til den 8. oktober 2020 kl. 16-18. Dimittender og forventede dimittender vil modtage en invitation per post.

Ved dimissionen vil der være en kort ceremoni og lykønskning til dimittenderne. Herefter bliver der taget fællesfoto af alle dimittender og serveret en let anretning i kantineområdet. Her vil der være musikalsk underholdning og god tid til uformel snak med vejledere og medstuderende.

Hvis du er dimittend eller forventet dimittend og du ikke har modtaget en invitation, bedes du venligst kontakte eng.au.dk

Dit eksamensbevis er digitalt

Dit eksamensbevis kommer i din E-boks.

Billeder fra dimission for civilingeniører

Foto fra dimissionen i januar 2020 kan downloades herunder.

Fotograf: Hasle Foto, Henrik Olsen

Følg os på de sociale medier

Vi vil gerne holde kontakten med dig. På vores sociale medier finder du bl.a. nyheder om vores forskning og historier fra vores studerende, og så lægger vi jobopslag op, når vi søger nye medarbejdere. 

Følg AU Engineering på Facebook
Følg AU Engineering på LinkedIn
Følg AU Engineering på YouTube