Bliv mentor for gymnasieelever!

Kunne du tænke dig at blive en del af SubUniversity og være mentor for gymnasieelever?

21.04.2015 | Majbritt Nielsen

SubUniversity er et projekt hvor udvalgte gymnasieelever fra ikke-akademiske hjem deltager i et mentorforløb på Aarhus Universitet. Mentorprojektet skal give gymnasieeleverne indsigt i hvad det indebærer at studere på en universitetsuddannelse. Vi søger derfor 10 studerende fra fakultetet BSS som har lyst til at være mentorer for gymnasieeleverne. Som mentor vil du komme til at fungere som rollemodel, så det er vigtigt, at du har lyst til at formidle og gå i dialog med gymnasieeleverne – og derigennem præsentere forskellige dele af din hverdag som studerende.

 

Mentorernes arbejde består af

Du vil, sammen med en anden mentor, få tilknyttet ca. 16 gymnasieelever som I mødes med 4-5 gange til dagsseminarer på AU i løbet af skoleåret 2015-2016. Hvert seminar vil bestå af en blanding af et fælles program for alle elever og mentorer, samt program i din tomands mentorgruppe, som du og din medmentor selv står for at tilrettelægge. Du vil derfor selv få rig mulighed for at præge projektet og forløbet. Hvert seminar vil have et på forhånd fastlagt tema, I planlægger programmet ud fra.

  • Dialog med gymnasieeleverne via e-mail, facebook el. lign. mellem seminarerne
  • Skrive en kort status over aktivitet hver måned samt efter hvert seminar
  • Deltage i møder med de andre mentorer og projektlederen m.fl. før og efter hvert seminar
  • Størstedelen af arbejdet vil ligge umiddelbart før og efter seminarerne

 

Vores forventninger til dig

  • I projektets forløb er du studerende på din bacheloruddannelse på BSS.
  • Du er ansvarlig, pligtopfyldende og har lyst til at introducere gymnasieelever til din hverdag og dit studieliv
  • Du deltager i alle seminarer og møder
  • Det kan være en fordel hvis du selv kommer fra et ikke-akademisk hjem.

 

Forløbets varighed

Mentorforløbet finder sted i perioden september 2015 til april 2016.

Du skal derudover deltage i et opstartskursus med de andre mentorer mandag d. 22. juni, kl. 16-20.

 

Løn

Du vil blive aflønnet med ca. 9200 kr. (inkl. feriepenge) for hele forløbet. Lønnen udbetales i månedlige rater.

 

Din ansøgning skal indeholde

  • Kontaktoplysninger (telefon og e-mail)
  • Hvilken uddannelse du studerer
  • Din baggrund: fødeby, familie og hvorfor du valgte netop den uddannelse
  • Din motivation for at være mentor for gymnasieelever

 

Vigtige datoer

  • Ansøgningsfrist 15. maj 2015
  • Samtaler afholdes i uge 22
  • Du kan læse mere på: au.dk/subuniversity

 

Yderligere info

Studerende
312189 / i40