Nu læser du på Aarhus BSS

Det skal være lettere at sige, huske og skrive, så Aarhus BSS bliver det nye korte og letgenkendelige navn for School of Business and Social Sciences.

17.04.2015 | Mette Gebauer Johannsen

Før påske godkendte universitetsledelsen en profileringsstrategi for Aarhus BSS, som giver Aarhus BSS mulighed for særskilt positionering og øget synlighed over for omverdenen og understreger, at Aarhus BSS er et stærkt subbrand.

Aarhus BSS får samtidig et nyt logo, der skal symbolisere forankringen ved Aarhus Universitet. Det nye logo indeholder et element af Aarhus Universitets oprindelige segl og kan kombineres med navne på institutter og centre.

Mange studerende har for længst taget akronymet BSS til sig og bruger forkortelsen på de sociale medier. Det samme gør foreninger, revyen, boghandlere osv. Fakultetets ledelse opfordrer nu studerende til at hjælpe med at sprede det nye navn Aarhus BSS så bredt som muligt.

Undskyld vi roder lidt
I den kommende tid vil hjemmesider og andre platforme ændre navn, ligesom det nye logo vil blive tydeligt på Aarhus BSS’ digitale platforme. Det samme gælder de institutter, som har fået nye navne.

”En navneændring er en omfattende opgave, og alene Aarhus BSS har ca. 50.000 eksterne enkeltsider og 250.000 interne sider, som skal gennemgås, og derudover er der mange AU-sider, som refererer til de gamle navne. Vi vil gøre, hvad vi kan for at få de nye navne på fakultet og institutter samt logoet implementeret hurtigst muligt og beklager, hvis der i en periode vil være lidt 'flytterod' på vores web,” siger kommunikationschef Aase Bak fra Aarhus BSS.

Institutter der ændrer navn

Nuværende dansk og engelsk navn

Kommende dansk og engelsk navn

Institut for Marketing og Organisation/
Department of Business Administration

Nyt navn og akronym besluttes af fakultetsledelsen, efter at ansatte inden den 21. april har haft mulighed for at komme med forslag til navne og akronymer for de to institutter.

Institut for Statskundskab/
Department of Political Science and Government

 

Institut for Statskundskab/
Department of Political Science

Institut for Økonomi /
Department of Economics and Business

Nyt navn og akronym besluttes af fakultetsledelsen, efter at ansatte inden den 21. april har haft mulighed for at komme med forslag til navne og akronymer for de to institutter.

AU Herning/
AU Herning

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi/
Department of Business Development and Technology


Læs mere om det nye navn, logoet og processen

Studerende
312189 / i40