Nye SU-regler

Fra 1. juli 2016 stopper udbetalingen af din SU, hvis du bliver mere end 6 måneder (30 ECTS) forsinket på din uddannelse. De nye regler gælder kun for dig, hvis du begynder på en ny videregående uddannelse fra 1. juli 2016 eller senere.

23.06.2016 | Michael Mejlgaard Udby

Fra 1. juli 2016 stopper udbetalingen af din SU, hvis du bliver mere end 6 måneder (30 ECTS) forsinket på din uddannelse. De nye regler gælder for dig, hvis du begynder på en ny videregående uddannelse fra 1. juli 2016 eller senere. Du er omfattet af reglerne, hvis du eksempelvis: 

  • afslutter din bacheloruddannelse i løbet af sommeren 2016, og efterfølgende starter på en kandidatuddannelse
  • starter på en bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse
  • skifter fra en bacheloruddannelse til en anden bacheloruddannelse
  • skifter fra en kandidatuddannelse til en anden kandidatuddannelse
  • skifter fra en kandidatuddannelse til en bacheloruddannelse
  • skifter fra en professionsbacheloruddannelse til en bachelor- eller kandidatuddannelse 

Hvis du er startet på din uddannelse før 1. juli 2016, kan du fortsat være 12 måneder (60 ECTS) forsinket, før din SU stoppes.

Læs mere omkring de nye regler omkring SU på SU kontorets sider på studieportalen.

Studerende
312189 / i40