700 kommende kandidatstuderende til Åbent Hus

27.03.2007

Interessen for Åbent Hus er stigende blandt de potentielle kandidatstuderende. Torsdag den 22. marts besøgte omkring 700 af slagsen ASB for at høre mere om deres uddannelsesmuligheder.  
 

Omkring 700 deltog i Åbent Hus arrangementet

Både ASBs egne studerende og kommende bachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner var inviteret til Åbent Hus på kandidatuddannelserne, og omkring 700 valgte at tage imod tilbuddet. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor cirka 600 interesserede besøgte arrangementet.  

- Det er dejligt at se, at så mange har interesse for vores kandidatuddannelser og for Åbent Hus arrangementet. Formålet med at lave Åbent Hus er at give de kommende studerende mulighed for at få indsigt i indholdet på overbygningerne, så de kan træffe kvalificerede valg om deres fremtidige studieretning, fortæller optagelsesvejleder Lone Wraa.

312177 / i40