Bliv Exchange Buddy for udvekslingsstuderende!

Vil du være med til at give udvekslingsstuderende en fantastisk start på Aarhus BSS og i Aarhus? Så grib chancen nu og ansøg om at blive frivillig Exchange Buddy!

12.05.2020 | Nina Jørgensen

Du skal søge om at blive Buddy, hvis du vil

  • udvide dit internationale netværk
  • have et fedt frivilligt arbejde til dit CV
  • være en del af et unikt fællesskab med andre studerende på Aarhus BSS
  • have sjove sociale oplevelser
  • forbedre dine sprogkundskaber

Hvem er du?

  • Du læser på Aarhus BSS
  • Du er ansvarlig, engageret og social
  • Du har lysten til at hjælpe og sætter en ære i at give udvekslingsstuderende den bedst mulige velkomst
  • Du kan deltage under introugen

    • 18.-21. august, hvis du læser Jura, Psykologi eller Statskundskab
    • 25.-28. august, hvis du læser Erhvervsøkonomi, Økonomi eller MMC/MACC

Interesseret?
Send en email til: bss.international@au.dk senest den 24. maj (angiv studie og skriv kort om dig selv)                                                                        

Som Buddy får du sammen med en med-buddy ansvaret for en mindre gruppe udvekslingsstuderende

Hvad er dine opgaver som Exchange Buddy?

  • Vi forventer, at du sætter god tid af til at støtte ’dine’ studerende i starten af semesteret, samt at du deltager i arrangementer i løbet af introugen
  • Evt. hjælp med afhentning af nøgler for de studerende ved Internationalt Center i Universitetsparken (alt efter behov) og overdragelse af nøgle evt. på banegården
  • Skabe uformel kontakt (over Facebook) til din gruppe af udvekslingsstuderende og være tilgængelig for spørgsmål før og under introugen (du kan fx give et godt råd til, hvor man køber god og billig kaffe)
  • Deltage i buddy-møder (ca. 2 møder)
  • Være en god ambassadør for Aarhus BSS hvad enten det er på en udenfor campus

Vi forventer ikke, at du finder bolig til ’dine’ studerende eller agerer faglig sparringspartner for ’dine’ studerende.

Ekstra information i forbindelse med COVID-19

Pga. omstændighederne er det lige nu uklart hvilket et format introugen afholdes i.

Vi følger naturligvis COVID-19 situationen nøje og laver introugen så den holder sig inden for rammerne af det tilladte og forsvarlige.

Det betyder også, at du som Exchange Buddy skal indstille dig på at flere aktiviteter måske bliver i din buddygruppe og/eller udendørs, hvis vejret tillader det    

Studerende