Få 250.000 kr. for din forretningsidé

16.04.2008

Venture Cup finalen for forretningsidéer nærmer sig. Deadlinen for indlevering af en forretningsplan er d. 12. maj 2008, og så har du mulighed for at vinde 250.000 kr., som kan hjælpe dig på vej mod dit eget forretningseventyr. I den forbindelse afholdes Venture Cup Update 2, hvor alle studerende med interesse for entrepreneurship og innovation kan deltage. Arrangementet skal give dig værktøjer til at trænge igennem med et budskab til kunder og investorer. Samtidig vil du få mulighed for at deltage i en workshop, hvor du kan arbejde med at formidle dit budskab. Venture Cup Update 2 afholdes onsdag d. 23. april 2008 på Center for Entrepreneurship kl. 14.00-16.30, og arrangementet er gratis.

Tilmelding skal ske på: http://www.au.dk/da/cfe/venturecup.dk