Handelshøjskolen nomineret til Digitaliseringsprisen 2004

23.09.2004

Som et blandt fire projekter blev CampusNet-projektet nomineret til Digitaliseringsprisen 2004. Vinderen af prisen blev Udenrigsministeriet.

De nominerede til Digitaliseringsprisen 2004 i kategorien "god digital ledelse"

Den 2. september 2004 deltog Handelshøjskolen sammen med en række andre offentlige institutioner i konferencen "Digitalisering <st1:metricconverter w:st="on" ProductID="2004&#34;">2004"</st1:metricconverter> på det nye IT-universitet i Ørestaden. Et vigtigt punkt på dagsordenen var udnævnelsen af vinderen af Digitaliseringsprisen 2004.

Projektleder for CampusNet og StudieInfo Lone Sannemann- I alt 80 projekter var tilmeldt konkurrencen, som satte fokus på tre hovedområder inden for digitale løsninger i den offentlige sektor. Vi deltog med CampusNet-projektet i kategorien "God digital ledelse", fortæller Lone Sannemann, projektleder for CampusNet.

Spændende realisering af vision

CampusNet-projektet blev nomineret til prisen, fordi projektet medvirker til at understøtte en vigtig del af Handelshøjskolens strategi.

- Baggrunden for nomineringen var, at CampusNet understøtter Handelshøjskolens strategi om at styrke de studerendes evne til at tænke og arbejde selvstændigt. Det blev blandt andet nævnt, at CampusNet er en spændende realisering af visionen om digital kontakt mellem de studerende og Handelshøjskolen, fortæller Lone Sannemann.

Udenrigsministeriet løb med prisen

I konkurrencen om at blive vinder af kategorien "God digital ledelse" var det Udenrigsministeriet, der løb med sejren.

- Udenrigsministeriet har gennemgået en omfattende organisationsændring, hvor de via it har formået at skabe andre og bedre arbejdsgange samtidig med, at de har styrket organisationsfællesskabet. Det var helt sikkert en værdig konkurrent at tabe til, og vi er lykkelige for at være blandt de fire, der var nomineret til prisen, siger Lone Sannemann.

Læs mere om Digitaliseringsprisen 2004.

Læs mere om CampusNet-projektet.

MGE

312177 / i40