Interessetilkendegivelse angående fusioner i universitetssektoren

03.04.2006

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

>> Download som pdf

Kære Helge Sander

Tak for din opfordring. I din henvendelse fremhæves det bl.a., at det danske samfund har brug for universiteter, der tilhører den internationale elite, og at der er brug for en fokusering af indsatsen for at nå dette mål. Globaliseringsrådets anbefalinger har samme budskab.

Jeg er enig i, at en fokuseret indsats har betydning for at skabe forskning og uddannelse på højeste internationale niveau. Jeg ser det samtidig som nødvendigt, at regeringens fokuserede satsning på naturvidenskab, teknik og sundhed bindes sammen med forskning og uddannelse i, hvorledes landvindinger inden for disse områder kan udnyttes forretningsmæssigt, så disse landvindinger kan blive til gavn for det danske samfund.

ASB's bestyrelse vedtog allerede i 2005 en strategi for ASB's udvikling, der ligger tæt op ad Globaliseringsrådets anbefalinger. ASB er en - i europæisk sammenhæng - meget stor og internationalt akkrediteret business school med kandidater, der er meget velrenommerede i erhvervslivet og forskning, der på flere områder kan måle sig med de bedste i Europa.

Denne position er nået gennem en målrettet strategi, et tæt samarbejde med erhvervslivet og ikke mindst gennem forpligtende samarbejdsaftaler om uddannelse, forskning og infrastruktur i såvel udland som indland (jf. vedlagte bilag). Disse brede samarbejder bidrager til at supplere ASB's kompetencer, sikre en optimal ressourceudnyttelse og ikke mindst et internationalt niveau i alle ASB's aktiviteter.

ASB's særlige fokus på det merkantile inden for såvel uddannelse, forskning og dialog betyder desuden, at ASB spiller en afgørende rolle i udviklingen af det danske og ikke mindst det vestdanske erhvervsliv.

ASB føler sig derfor særdeles godt rustet til at gennemføre Globaliseringsrådets anbefalinger. Jeg er imidlertid meget bekymret for, at en evt. omfattende fusion af universitetssektoren vil medføre store forsinkelser i forhold til realisering af Globaliseringsrådets anbefalinger og derudover vil medføre betydelige omkostninger.

Uanset hvordan en eventuel ny universitetsstruktur kommer til at se ud, finder jeg det afgørende for dansk erhvervsliv, at Vestdanmark har en videregående forsknings- og uddannelsesinstitution med en klar merkantil profil.

En fusion må have en grundlæggende idé
En øget integration – evt. fusion - mellem universiteter og sektorforskningsinstitutioner har mange potentielle fordele, som du også fremhæver, men indebærer også store risici. Fusionsprocesser er ofte krævende og langvarige med store omkostninger for uddannelsesudvikling og forskningsproduktion, fordi en meget stor del af indsatsen i en lang periode vil blive anvendt på harmonisering og etablering af nye samarbejdsrelationer.

Store enheder er ofte mere bureaukratiske og mere langsomme til at handle og implementere nye tiltag. Men den største risiko er risikoen for at sætte kvaliteten af de nuværende forskningsmiljøer på spil. Opbygning af et forskningsmiljø er et langsigtet projekt, og enkeltpersoner er ofte helt afgørende for et forskningsmiljøs opståen og udvikling, ikke mindst når der er tale om forskning på højt internationalt niveau.

En fusion, der indebærer flytning af mennesker, medfører derfor også en risiko for at ødelægge velfungerende forskningsmiljøer og velfungerende samarbejdsrelationer. For at en fusion kan være nyttig i forbindelse med opnåelse af de mål, der er stillet for de danske universiteter, må fusionen have en grundlæggende idé og et perspektiv, som klart overstiger de store fusionsomkostninger, der erfaringsmæssigt kommer både med hensyn til umiddelbare økonomiske og menneskelige ressourcer samt den forsinkelse i fokuseringen på målopfyldelsen, som nødvendigvis er en konsekvens af fusionsaktiviteter.

I relation til eventuelle integrationsmuligheder har jeg sammen med den øvrige bestyrelse og direktionen haft en række overvejelser, som beskrives i det følgende. Hver af de relevante modeller, som jeg peger på, kan ses som en selvstændig integrationsmulighed, men modellerne kan også kombineres i forskellige variationer. Endelig kan modellerne ses som de mest naturlige bud på, hvor der kan ske en udvidelse af eksisterende samarbejder uden en egentlig integration.

En vestdansk merkantil institution
Handelshøjskolen i Århus blev på privat initiativ etableret i 1939 under navnet Den Jyske Handelshøjskole som svar på et behov fra især det jyske erhvervsliv om forskningsbaseret merkantil viden og efteruddannelse af medarbejdere på universitært niveau.

Siden da har ASB udviklet sig til en i international målestok stor og moderne business school med forskning på højt internationalt niveau og et bredt forskningsbaseret uddannelsesudbud til højeste niveau inden for både ordinær uddannelse og efter- og videreuddannelse.

Erhvervslivets behov for forskningsbaseret viden og kandidater med en klar merkantil profil på højt fagligt niveau har ikke ændret sig. Tværtimod. Globaliseringen betyder, at dansk erhvervsliv i dag står over for skærpet international konkurrence.

Det er indlysende, at udnyttelse af grundforskningsresultater til ny teknologi er nødvendig for danske virksomheders konkurrenceevne og dermed det danske samfunds værdiskabelse. Men det er samtidig helt afgørende, at virksomhederne er i stand til at omsætte de nye teknologier og muligheder i den ændrede globale arbejdsdeling, og det er her, ASB har en vigtig rolle at spille.

Danske virksomheders konkurrenceevne og værdiskabelse er helt afhængig af adgang til merkantil forskning og dimittender på et højt fagligt niveau.

Et universitetsmiljø er en dynamo for samfunds- og erhvervsudviklingen i en region. Geografisk nærhed har betydning for samspillet mellem forskningsmiljøet og erhvervslivet, specielt i forhold til de små og mellemstore virksomheder. Men geografisk nærhed har også betydning for søgningen til uddannelserne, ligesom erhvervslivets behov for kandidater bedst varetages af et universitet i geografisk nærhed af de aftagende virksomheder.

Den særlige erhvervsstruktur med en del store og mange mindre og mellemstore virksomheder nødvendiggør, at der findes en særlig vestdansk merkantil institution. Med ASB's position og styrke vil det derfor være naturligt at videreføre Handelshøjskolen i Århus som den særlige merkantile institution i Vestdanmark. For at styrke den faglige synergi og kritiske masse yderligere, kan det evt. overvejes at samle merkantile fagområder i Vestdanmark under ASB.

Integration af sektorforskningsinstitution
Der er i erhvervslivet stigende fokus på bløde værdier og de menneskelige faktorer, herunder også de uudnyttede arbejdsressourcer, der relaterer sig til integrationspolitikken.

ASB har i dag et nært samarbejde med Socialforskningsinstituttet (SFI) omkring forskning og forskeruddannelse. Det er af stor betydning, at det nære samarbejde med SFI kan opretholdes også i fremtiden. Dette kunne ske ved en tættere integration med SFI. Med integration af Socialforskningsinstituttet vil ASB få større kritisk masse og mulighed for at opbygge en elitær enhed inden for fælles forskningsfelter og dermed mulighed for større international gennemslagskraft.

Det vurderes dog, at en fysisk flytning af SFI til Århus både vil have store økonomiske omkostninger og betydelige konsekvenser for løsning af myndighedsopgaver og forskningsproduktionen på kort og måske mellemlang sigt. En nødvendig geografisk faglig specialisering – specielt på udviklingen af nye uddannelser, såfremt SFI ikke flyttes til Århus, skal derfor udarbejdes.

Hvordan det nære samarbejde mellem SFI og ASB kan videreføres og udbygges bør derfor nøjere undersøges.

Én samlet handelshøjskole i Danmark?
Ved at fusionere ASB og CBS ville der kunne skabes en meget stor business school i europæisk målestok. En fusion mellem ASB og CBS synes umiddelbart at byde på muligheder for at opnå yderligere kritisk masse og faglig synergi inden for merkantil forskning og uddannelse.

En afgørende forudsætning for faglig synergi er imidlertid, at der sker en geografisk faglig specialisering, som med stor sandsynlighed vil reducere det regionale erhvervslivs muligheder for adgang til bred forskningsbaseret viden på højt fagligt niveau og til kandidater med et bredt spektrum af faglige kompetencer.

Den geografiske specialisering vil også indebære fysisk flytning af medarbejdere, der som nævnt ovenfor vil medføre store økonomiske omkostninger og en betydelig risiko for at ødelægge velfungerende forskningsmiljøer.

Endelig bør det fremhæves, at Danmark i dag har to internationalt anerkendte business schools med internationale akkrediteringer. Det giver Danmark en stærk position på det internationale uddannelsesmarked, som ikke bør trues.

Jeg finder derfor ikke en fusion mellem ASB og CBS relevant.

Universitetssystem med 'professional schools'
Et klassisk universitet med en række tilknyttede professional schools, der omfatter hele spektret fra bachelor til ph.d., er en international anerkendt model, specielt i USA (fx Harvard) med de fordele, det giver i forhold til internationalt samarbejde.

At videreføre ASB som en selvstændig business school med en klar merkantil profil som en af flere professional schools i et tæt forpligtigende samarbejde med Aarhus Universitet og flere af de professionsrettede institutioner i Århus med videregående uddannelser vil efter min opfattelse kunne have interessante perspektiver for det danske samfund og dansk erhvervsliv, samtidigt med at man i en sådan model kan bevare og yderligere udvikle de kvaliteter, som de nuværende universiteter har i dag.

En sådan model vil kunne styrke forskning og uddannelse gennem faglig synergi og større kritisk masse inden for fælles fagområder. ASB vil derved kunne skærpe sin merkantile profil yderligere, og Aarhus Universitet vil ved etablering af forpligtigende samarbejde med andre professional schools inden for og uden for universitetets nuværende fagområder kunne skærpe profilen både for den professionsrettede forskning og undervisning og for grundforskningsdelen og dermed opnå større international gennemslagskraft.

En struktur med flere professional schools vil desuden åbne nye perspektiver for tværfagligt samarbejde med de muligheder, det åbner for innovation inden for forskning, uddannelse og dialog med det omgivende samfund. For at styrke den faglige synergi og kritiske masse i business school'en yderligere, kan det evt. overvejes at samle merkantile fagområder i Vestdanmark under denne.

Det nye og større Aarhus Universitet vil kunne styrke sin position blandt de bedste universiteter i verden både med hensyn til kvaliteten af forskningsproduktionen og med hensyn til universitetets samlede portefølje af uddannelser. Samtidig vil Århus i denne model styrke sin nuværende position som videnscenter for den midtjyske region, og fremstå som kraftcenter for de øvrige regioner.

Den øgede mulighed for samspil mellem grundforskningsdelen af universitetets virksomhed og den professionsrettede del af universitetet vil desuden bidrage til, at landvindinger inden for grundforskningen hurtigere vil kunne omsættes til gavn for dansk erhvervsliv.

Der er dog to helt væsentlige forudsætninger for denne models succesfulde gennemførelse; dels at Aarhus Universitet ønsker en drejning mod professional schools, også for udvalgte nuværende områder på Aarhus Universitet, og dels at flere af de professionsrettede institutioner med videregående uddannelser i Århus ønsker og har mulighed for at indgå i et sådant tættere samarbejde.

Om der er grundlag for at etablere en universitetsmodel med flere professional schools som selvstændige enheder bør undersøges yderligere.

Jeg har i ovenstående foretaget en vurdering af flere mulige modeller, som alle bygger på den klare forudsætning, at det er helt afgørende for dansk erhvervsliv at bevare en videregående forsknings- og uddannelsesinstitution med en klar merkantil profil i Vestdanmark.

Modellerne kan som nævnt ses som selvstændige integrationsmuligheder, men modellerne kan også kombineres i forskellige variationer. Endelig kan modellerne ses som de mest naturlige bud på, hvor der kan ske en udvidelse af eksisterende samarbejder uden en egentlig integration.

Jeg finder grundlæggende, at ASB er særdeles godt rustet til at tage de udfordringer op, som regeringens globaliseringsstrategi påpeger. Jeg støtter selvfølgelig alle fornuftige tiltag til forbedringer, som kan fremme forsknings- og uddannelsesproduktionen og som samtidig kan forbedre samarbejdet med erhvervslivet. Vi indgår gerne i en yderligere dialog herom.

Med venlig hilsen

Erik Højsholt
bestyrelsesformand