Mundtlige eksamener ved den ordinære sommereksamen 2020

Studienævnet for erhvervsøkonomi fastholder at alle mundtlige eksamener og forsvar afholdes online via Zoom ved den ordinære sommereksamen 2020.

15.05.2020 | Kathrine Raagaard Nielsen

Som følge af den udvidede genåbning af samfundet, har studienævnet for erhvervsøkonomi drøftet om mundtlige eksamener ved den ordinære sommereksamen 2020 skal omlægges, således at de alligevel afholdes på campus.

Studienævnet har besluttet ikke at ændre i de allerede omlagte eksamener. Det fastholdes dermed at alle mundtlige eksamener og forsvar afholdes online via Zoom ved den ordinære sommereksamen 2020.

Studienævnet lagde i deres beslutning bl.a. vægt på ikke at skabe unødig uro, at sikre ens vilkår for alle studerende, samt ikke at udsætte studerende, eksaminatorer og censorer, som enten selv er sårbare eller er i familie med nogle der er, for unødig risiko i forbindelse med afholdelse af eksamen.

Studerende