Nyt om fusioner

05.10.2006

På VTU's pressemøde i går den 4. oktober, hvor universiteternes nye danmarkskort blev offentliggjort, meldte regeringen ud, at de ønsker, at ASB bliver en del af Aarhus Universitet. Nyheden har ikke uventet fået stor mediebevågenhed, og i flere medier er fusionen allerede fuldendt. Vi er imidlertid stadig i forhandling og har en god og konstruktiv diskussion med VTU og AU om, hvordan vi når frem til en løsning, der kan leve op til vores forudsætninger for at indgå i en fusion. ASB's bestyrelse er i dag blevet orienteret om, hvor vi er i forhandlingsprocessen. Der kan gå nogle uger, før der er endelig afklaring.