Projektdag: Studerende planlægger PR-aktivitet

26.10.2006

Hvad skal der stå i pressemeddelelsen? Hvordan skal velkomsttalen lyde? Hvem skal inviteres? Det var nogle af de mange spørgsmål, som ca. 75 bachelorstuderende fra Marketing og Management Communication (BAMMC) besvarede til deres projektdag i tirsdags, hvor de skulle planlægge en PR-aktivitet.

I oktober 2007 fejrer ASB 20-årsjubilæet for The ASB Student Exchange Programme. Den begivenhed blev brugt som case for BAMMC'erne, så de kunne opleve det praktiske arbejde med at planlægge og gennemføre en PR-aktivitet. Og hvem ved – måske projektdagen har affødt nogle ideer, der kan bruges, når arrangementet til næste år løber af stablen i virkeligheden.

tavleFormålet med projektdagen er, at de studerende skal få en bedre fornemmelse af, hvordan det er at arbejde med PR i praksis ved selv at få fingrene i det. Hver time i løbet af dagen, har hver gruppe hængt en seddel på tavlen med deres status på arbejdet: 'splendid', 'on track' eller 'not so good'.

Kl. 14.15:
- Så er der 15 minutter tilbage!, siger underviser Karen Lauridsen i mikrofonen.

Intensiteten i Aulauen stiger lidt, mens 13 grupper med 13 forskellige opgaver, lægger sidste hånd på den korte præsentation, de skal fremlægge af deres opgave. Opgaverne rækker lige fra at skrive pressemeddelelser og taler til at sørge for, at sikkerheden og detpraktiske er i orden til arrangementet./upload/asb/studinfo/news/photos/gruppearbejde.gifKl. 14.30
Den første gruppe præsenterer:

- Vi skulle redigere et nyhedsbrev, og instruere de andre, der skulle skrive til det. Det var ikke alle grupper, der holdt deres deadlines, så det er gået lidt hurtigt med layoutet, siger repræsentanten for gruppe 1 og henviser til det Nyhedsbrev, der toner frem som diasshow på lærredet.

Oplæggene foregår naturligvis på engelsk – det er jo en international uddannelse, og en relativ stor del af de studerende er udvekslingsstuderende. Efter lidt over en halv time har alle 13 grupper præsenteret det arbejde, de har fået fra hånden i løbet af dagen. Flere nævner tidspres, og en enkelt gruppe også sult som en del af oplevelsen.

Marie Livijn:

Hvad har du fået ud af jeres projektdag?

- Jeg har fået et mere praktisk perspektiv på, hvordan man faktisk arbejder med PR. Hvor mange ting der er, der skal være styr på, for det bliver vellykket. Det kræver virkelig nøje planlægning. Forelæsningerne, vi har haft, er jo mere strategiske, hvor det i dag har handlet lige så meget om benarbejdet. Jeg har fået et meget bedre billede af, hvad PR egentlig er. Det var også en fin ide, at der skulle være en udvekslingsstuderende i hver gruppe, så blev vi tvunget til at tale engelsk hele tiden. Så kommer det også kommer frem, at der er kulturel forskel i, hvordan man opfatter opgaverne.

Hvad var det sværeste ved jeres opgave?

- Det var at koordinere med de andre grupper. Folk har været i gang med forskellige ting og holdt pause på forskellige tidspunkter, så det var svært at få styr på.

 

/upload/asb/studinfo/news/photos/molady.gifLaura Molady (fra England)

Hvad har du lært i dag?

- Jeg har lært at gå mere direkte til arbejdet i stedet for for megen snak. Og så har jeg fået en meget bedre ide om alt det arbejde, det indebærer at lave en PR-event – alle de detaljer, der skal være i orden. Det er ikke det samme, som når man bare læser om det.

Var der noget, der overraskede dig?

- Det overraskede mig, hvor meget tid det tog. Til at starte med, troede jeg, vi havde masser af tid, men det endte med, at vi havde rigtigt travlt.

Hvad var det sværeste?

- Det var at få styr på de forskellige stakeholdere og finde ud af, hvem der skulle tælles med, og hvem der ikke skulle. Det tog lang tid.