Velkomst af nye internationale studerende i Århus på Rådhuset

18.09.2008 | mortenv

I Århus starter i år omkring 2000 nye internationale studerende, som
på hver deres måde sætter præg på byen, og giver den særlige puls,
som karakteriserer en åben og mangfoldig by. Vi er særdeles glade
for, at så mange vælger at tage til Århus. Århus har i den grad gavn af
de mange internationale gæster. Uanset om de bliver her et semester,
eller om de vælger at tage en hel uddannelse i vores by. Og uanset
om de vælger at tage hjem efter endt uddannelse, eller på mere eller
mindre permanent basis slår sig ned i Århus-området til gavn for det
østjyske erhvervsliv.

Århus Kommune vil derfor gerne i samarbejde med sTUDENTERHUS
åRHUS invitere byens nye internationale studerende til en officiel velkomst på Rådhuset

onsdag den 1. oktober 2008 fra kl. 16-17 i Rådhushallen
.

Vi håber, at byens uddannelsesinstitutioner vil medvirke til at udbrede
vedhæftede invitation til de internationale studerende, så den når ud
til så mange som muligt.

Hvis der er god opbakning fra uddannelsesinstitutionerne og de internationale
studerende, vil vi gøre arrangementet til en årligt tilbagevendende
tradition.

Med venlig hilsen
Nicolai Wammen