Eksamenstilmelding og -afmelding

Tilmelding til ordinær eksamen

Hvis du er tilmeldt et fag, er du samtidig automatisk tilmeldt den ordinære eksamen i faget. Det er vigtigt, at du tjekker på Studieselvbetjeningen, at dine eksamenstilmeldinger er korrekte.

I din studieordning finder du en oversigt over, hvilke fag/eksamener du skal tilmeldes.

Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for førsteårsprøverne.

Finder du fejl i eksamenstilmeldingerne eller ønsker du at blive tilmeldt yderligere eksamener, skal du sende en mail til eksamensadministratoren for din uddannelse.

Her på din studieportal finder du ligeledes en plan over studieåret samt eksamensplaner.

Karaktererne offentliggøres senest 4 uger efter eksamensdatoen.

Tilmelding til reeksamen

Hvis du ikke består dit 1. eksamensforsøg skal du selv tilmelde dig reeksamen. Du tilmelder dig via Studieselvbetjeningen (STADS). Forud for hver eksamenstilmeldingsperiode vil du modtage en meddelelse på BlackBoard om tilmeldingsproceduren for netop din uddannelse. 

Hvis du ønsker at tilmelde dig reeksamen i reeksamensperioden (i henholdsvis februar eller august) er det en forudsætning, at du har været tilmeldt/har brugt et eksamensforsøg ved den umiddelbart forudgående ordinære eksamen.

Har du været til din ordinære eksamen ved midterm, er reeksamensperioden ligeledes i februar/august.

Du skal først tilmelde dig reeksamen, når du kan se dit eksamensresultat på enten Studietidslinjen eller i Studieselvbetjeningen – også selvom du er udeblevet. Hvis du tilmelder dig før, vil din tilmelding blive afvist.   

Her på din studieportal finder du ligeledes en plan over studieåret samt reeksamensplanerne.  

Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for førsteårsprøverne.

Reeksamen i samme semester

Har du været syg, er du ikke bestået eller er du udeblevet fra en eksamen ved den ordinære prøve, kan du tilmelde dig den reeksamen, der ligger umiddelbart efter den ordinære eksamen.

Eksempel: Du består ikke den ordinære eksamen, der afholdes i juni. Du kan så tilmelde dig reeksamen, der vil blive afholdt i samme semester, dvs. i august.

Har du afmeldt dig den ordinære eksamen, kan du ikke gå til reeksamen i samme termin. Du får først mulighed for at gå til eksamen igen til næste ordinære eksamen. Du skal være opmærksom på, at de fleste eksamener kun udbydes én gang om året, og det kan derfor medføre forsinkelse i dit studieforløb at udsætte eksamen. 

Frister for tilmelding til reeksamen i samme semester:

SemesterReeksamenstidspunktDeadline for tilmelding
EfterårFebruar6. februar
ForårAugust8. juli

OBS: Du kan kun tilmelde dig reeksamen i denne periode, hvis du har brugt (der er registreret) et eksamensforsøg i den ordinære termin/i samme semester.

Du skal først tilmelde dig reeksamen, når du kan se dit eksamensresultat på enten Studietidslinjen eller i Studieselvbetjeningen – også selvom du er udeblevet. Hvis du tilmelder dig før, vil din tilmelding blive afvist.   

Afmelding af reeksamen i samme semester kan ikke ske, efter tilmeldingsfristen til reeksamen er overskredet. (Dvs. at 14-dages fristen ikke gælder ved reeksamen.)

Reeksamen i et senere semester

Hvis du ikke består den første reeksamen, har du mulighed for at tilmelde dig eksamen i et senere semester.

Det samme gælder, hvis du ikke har mulighed for at gå til den reeksamen, der ligger umiddelbart efter den ordinære eksamen. Du skal være opmærksom på, at det kan medføre forsinkelse i dit uddannelsesforløb, hvis du vælger at udsætte reeksamen.

Eksempel: Du består ikke den ordinære eksamen, der afholdes i juni. Du undlader at bruge 2. eksamensforsøg ved reeksamen i august eller består ikke dit 2. eksamensforsøg ved reeksamen i august. Du kan så tilmelde dig reeksamen næste gang en ordinær eksamen udbydes i faget. Vær opmærksom på, at de fleste fag/eksamener kun udbydes kun én gang om året.

Frister for tilmelding til reeksamen i den ordinære eksamensperiode i et senere semester:

SemesterEksamenstidspunktDeadline for tilmelding
EfterårMidterm3. juni
EfterårDecember/januar26. september
ForårMaj/juni28. marts

Vær opmærksom på, at du ikke kan tilmelde dig reeksamen i den ordinære eksamensperiode i et andet semester via Studieselvbetjeningen(STADS). Du bedes i stedet tilmelde dig ved at sende en e-mail til din eksamensadministrator.  

Efter ovennævnte frister kan tilmelding til eksamen kun ske ved ansøgning om dispensation til for sen eksamenstilmelding.  

Dispensation i forbindelse med reeksamen

Hvis du har brug for at søge om dispensation i forbindelse med reeksamen (f.eks. forlænget tid ved eksamen, særlige forhold, 4. eksamensforsøg mm.), skal din ansøgning være indsendt senest den dato, hvor der er frist for tilmelding til reeksamen for alle fuldtidsstuderende på bachelor- og kandidatuddannelser. 

I sommerperioden (primært juli måned) må der forventes lidt længere sagsbehandlingstid. Har du f.eks. søgt om dispensation ifm. eksamen i august, kan du risikere, at du først får svar kort tid før eksamen afholdes.

Du skal være opmærksom på at tjekke din e-Boks jævnligt, da studienævnets afgørelse kan komme indtil dagen før din reeksamen.

Husk hvis du har fået en dispensation til forlænget eksamenstid ved den ordinære termin, fremgår det af denne, hvis den også er gældende til reeksamen. Du opfordres til at læse din afgørelse og følge de anvisninger, der står.

Sådan søger du dispensation

Afmelding af eksamen

Man bliver automatisk tilmeldt eksamen i de fag, som man er tilmeldt. Du vil kunne afmelde dig eksamen indtil 14 dage inden eksamensdatoen.

Afmelding af reeksamen kan ikke ske, efter tilmeldingsfristen til reeksamen er overskredet. Dvs. at 14 dages fristen ikke gælder ved reeksamen.

Før du afmelder dig eksamener, skal du være opmærksom på kravene til studieaktivitet og maksimale studietider.

Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for førsteårsprøverne.

Eksamensforsøg i fag der ophører med at blive udbudt

Du tilbydes 3 eksamensforsøg, i forlængelse af hinanden, på alle kurser. Hvis et kursus ophører med at blive udbudt, vil du blive tilbudt: 

1. eksamensforsøg til den ordinære eksamen,

2. eksamensforsøg til den umiddelbart efterfølgende reeksamen

3. eksamensforsøg til den næstkommende ordinære eksamenstermin hvor faget udbydes

Eksempel: Du er tilmeldt og følger faget Data Warehousing, der udbydes med undervisning i efterårssemesteret 2018. 1. eksamensforsøg ligger derfor i december/januar måned 2019. 2. eksamensforsøg ligger til reeksamen i februar måned 2019. Det besluttes at nedlægge faget og undervisningen udbydes derfor ikke i det følgende efterårssemester. Det 3. og sidste eksamensforsøg ligger derfor til den ordinære eksamen i december/januar måned 2020.

Hvis du undlader at tilmelde dig dit 3. prøveforsøg på et fag/kursus (der ikke længere udbydes) inden for den fastsatte tidsramme, skal du derfor være opmærksom på, at der kan være risiko for, at du i så fald ikke kan afslutte din uddannelse, medmindre du får imødekommet en dispensation.

Ansøgning om særlige vilkår til eksamen

Hvis du skal ansøge om særlige vilkår til eksamen  (f.eks. forlænget tid ved eksamen, særlige forhold, 4. eksamensforsøg mm.) skal en dispensationsansøgning med relevant dokumentation være modtaget af Studienævnet senest en måned før afholdelse af din eksamen. Vær opmærksom på, at du på hvert semester skal genansøge på ny om særlige vilkår.

Læs mere om dispensationer.