Brugervenligt og mobilvenligt kursuskatalog

En relancering af AU's kursuskatalog er klar. Relanceringen har haft fokus på bedre at kunne nå ud til de studerende, dvs. at designet er lavet så det tilpasser sig mobile enheder, ligesom centrale typer af information er blevet fremhævet.

18.02.2016 | Thejs Revsbech Meineche

Processen blev indledt med brugertest af det nuværende kursuskatalog, med det formål at blive klogere på de studerendes brug af kursuskataloget. Her viste det sig, at nogle studerende (selv efter længere tid på AU) ikke kendte til de søge- og filtreringsmuligheder som kursuskataloget giver. Udover brugertest med de studerende, har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra fakulteternes administrationscentre deltaget i arbejdet.
Hovedpunkter i forbindelse med relanceringen af kursuskataloget:

  • Redesign der giver lettere læsbarhed og bedre prioritering af indholdet
  • Mobilvenligt design (Responsivt)
  • Søgning på underviser er nu muligt
  • Filtrene er tydeliggjort og prioriteret
  • Væsentligt hurtigere søgning
  • Tekniske forbedringer til sikring af den fortsatte stabile drift og mulighed for løbende forbedringer
  • Designet følger nu den grafiske stil for de øvrige sider henvendt til studerende
Diplomingeniør
425893 / i40