Brush-up matematik

Hvis du trænger til en genopfriskning af matematikken inden studiestart, kan vi tilbyde et kort brush up-kursus op til studiestart. Kurset er et frivilligt tilbud, der giver en genopfriskning af væsentlige områder fra matematik på A-niveau: algebra, ligninger, funktioner, differentiation, integration, vektorer og trigonometri.

Du vil her på siden kunne tilgå en anonym, online prætest. Hvis resultatet af testen indikerer, at du har behov for et brush-up kursus, vil du herefter blive tilbudt et kursusforløb, som vil bestå af:

  • En online-del med bl.a. videoer, tekster og opgaver
  • Et 2-dages kursus på Ingeniørhøjskolen, hvor der følges op på aktiviteterne i onlinekurset

NB: Kurset er kun for dig, der er optaget på en diplomingeniøruddannelse på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet - og deltagelse i prætesten er en forudsætning for at kunne tilmelde sig.  


Tilmelding og praktisk info

Præ-test og tilmelding

Her er et link til præ-testen. Efter at have gennemgået testen, vil du modtage yderligere information om tilmelding til Brush-up kurset. Kurset er gratis.

Kursusdato

Onlinekurset er tilgængeligt fra 17. august

2-dages fremmødekurset vil blive afholdt 24. og 25. august fra 9-16

Kursussted

Onlinekurset vil være tilgængelig på Aarhus Universitets læringsplatform, Blackboard. Der vil være link til kursussiden, når du er færdig med prætesten.

2-dages kurset finder sted på adressen: Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C (Ingeniørhøjskolen), lokale: 03.055. Underviseren tager i mod i forhallen v. hovedindgangen den første dag.