Studiestart på Adgangskursus, Aarhus

Velkommen til dig, der er ny på Adgangskursus eller halvårigt suppleringskursus i Aarhus

Dato for studiestart: 10. august 2021 kl. 10.00
Sted:  Paludan-Müllers Vej 48, 8200 Aarhus N

Se programmet for den første dag og introturen herunder. 

Du finder desuden vigtig praktisk info om IT, studiekort og SU m.m. som det er en god ide at kigge igennem inden studiestart. Vi glæder os hilse på dig den første dag. 


 

Program for introdag d. 10. august samt introtur 20-22. august

Se program her

Bøger og boglister

Find dine bøger til studiestart

Den første dag får du at vide, hvilke bøger du får brug for og mulighed for at købe dem.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om det på forhånd, finder du boglister på Stakbogladens hjemmeside

 

  

Studiekort og adgangskort

I forbindelse med din studiestart er det vigtigt, at du får oprettet et personligt studiekort. Du skal f.eks. altid have det med til eksamener og benytte det som adgangskort.

Studiekortet kan benyttes som adgangskort, så du har adgang til bygningerne udenfor almindelig åbningstid.

Læs mere om, hvordan du får et Studiekort og får det aktiveret som adgangskort

Repetition af matematik fra folkeskolen

Nedenfor finder du 3 quizzer, der fungerer som en kort repetition af matematikken fra folkeskolen, og som kan bruges frit som forberedelse til Adgangskursus. Quizzerne er meget ens og indeholder forklaring på forkerte spørgsmål, således at du kan lære af eventuelle fejl i Quiz 1 og derved lave et bedre resultat i Quiz 2 osv. Resultaterne er kun til eget brug.

Alle opgaver kan i princippet løses uden lommeregner, men det er nok nødvendigt at have en blyant og et stykke papir ved hånden, når du tager quizzerne.

Hvis du har mod på mere, findes der også to matematiktests og én test i fysik/kemi for folkeskolens 9. klasse på Undervisningsministeriets hjemmeside:

https://www.testogprøver.dk/

SU til adgangskursus

Sådan søger du SU

Du er SU-berettiget fra august måned, og du kan tidligst søge om SU en måned før studiestart. Det tager ca. 2-3 uger at behandle din ansøgning. Du søger online via www.su.dk

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Fra du taster din ansøgning på www.su.dk til du får svar, går der 2-3 uger. Svaret kommer i form af en støttemeddelelse, hvor det fremgår, hvor meget du får, hvor meget der trækkes i skat, om du får studielån mv. 

Vejledning om SU

Du har selv ansvaret for, at du overholder SU-reglerne. På www.su.dk kan du logge på døgnet rundt og altid få overblik over din SU.

I studievejledningen kan du få vejledning om SU-reglerne i almindelighed, men har du spørgsmål om dine personlige SU forhold, skal du kontakte SU-kontoret på Aarhus Universitet

IT til nye studerende

Husk din bærbare PC!
Det forventes, at alle studerende har en bærbar computer og anskaffer den inden studiestart. Det er et nødvendigt værktøj i dagligdagen på studiet.

Kom godt i gang
Når du starter på adgangskursus eller supplering, er det vigtigt, at du selv sørger for at få adgang til universitetets netværk og E-læringsplatformen Brightspace

Nedenfor finder du en trin-for-trin guide samt kontaktoplysninger på IT-supporten, der kan hjælpe, hvis du ikke selv kan få det til at fungere.

Trin for trin guide til netværksadgang:

1. Opret dig som bruger på mitstudie.au.dk. Du kan logge på første gang med Nem-id: Følg denne guide

2. På mitstudie.au.dk skal du oprette en adgangskode, som du kan logge på med fremover. Det gør du under  rubrikken "personlige oplysninger", vælg menupunktet "skift adgangskode". Under "personlige oplysninger" kan du også se dit AU-ID, som du vil få brug for under pkt. 3.

3. Herefter skal du bruge dit AU-id og den adgangskode du har oprettet på mit.au.dk til at logge på Eduroam - universitets trådløse netværk. Følg denne guide

Adgang til printer

Læs mere om adgang til print her: http://library.au.dk/faciliteter/print-og-kopi/

Opsætning af mail:

Alle studerende på Aarhus Universitet har en AU mailadresse: studienummer@post.au.dk. Den vil blive brugt, når universitetet skal i kontakt med dig. Det kan være i forbindelse med eksamen, aflysning af undervisning, oplysning om træffetider, frister osv.  Derfor er det vigtigt, at du tjekker din mail regelmæssigt. Dette gør du lettest ved at sætte din mailklient eller telefon op til at modtage mails fra din AU postkasse.

Du finder information om login og opsætning her: http://studerende.au.dk/it-support/mail/

Brightspace E-Læringsplatform

Aarhus Universitets e-læringsplatform hedder Brightspace

Brightspace er en platform til kommunikation mellem undervisere og studerende. Du finder også din kalender og lektionsplaner for dine kurser og grupper her samt vigtig information om aflysning og flytning af undervisning.

Du har som studerende pligt til at holde dig ajour via Brightspace.

Læs mere om log-in og brug af Brightspace her:

https://studypedia.au.dk/tekniske-vejledninger/brightspace/

Sikkerhed

Se "Regler om informationssikkerhed for studerende"

 

Få hjælp

Den nærmeste IT-support finder du på Katrinebjerg i Hopperbygningen, bygn. 5346 lok. 028. De kan også kontaktes på mail og telefon. Du finder kontaktoplysninger og åbningstider her: https://studerende.au.dk/it-support/kontakt/st/

Se desuden deres webside med mange gode guides: https://studerende.au.dk/it-support/

Køb af ny PC

Står du for at skulle anskaffe en ny bærbar PC, vil vi anbefale følgende for at programmerne kører optimalt:

  • Køb et anerkendt fabrikat
  • 512 GB SSD    
  • I5 CPU
  • Windows 10 eller nyere
  • Og husk: God batterikapacitet - vi kan ikke garantere tilstrækkelig strømforsyning i alle undervisningslokaler.

Vi tilråder ikke en MAC, da de specielle programmer, som benyttes på ingeniøruddannelserne, er til Windows.  Hvis du alligevel vil benytte en MAC, skal du kunne køre Windows på den. find hjælp til det her

Og husk: Fornøden batterikapacitet - vi kan ikke garantere, at der er tilstrækkelig strømforsyning i alle undervisningslokaler.


Kontakt (studievejledning m.m.)

Har du spørgsmål til intro-dagene og til rus-turen:

 

Har du spørgsmål til studiet eller brug for at tale med en vejleder:

 

Har du spørgsmål vedr. eksamen, dit skema eller andre administrative ting:

 

Har du brug for særlig støtte?

Hvis du har studiemæssige problemer på grund af en psykisk lidelse, en fysisk funktionsnedsættelse, læse- og skrivevanskeligheder eller lignende, kan du få hjælpemidler, mentorstøtte o.a. hos:  

 I sådanne tilfælde vil det dog ofte også være en god ide at kontakte studievejledningen!

Nyttige links

Studierelevante informationer


Faciliteter på dit studiested

Økonomi&transport


Studieliv i Aarhus