ERHVERVSKANDIDATDAG 2026
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Institut for Elektro- og Computerteknologi, Finlandsgade 20, 8200 Aarhus N – bygning 5122, lokale 122.
Er pengekassen tom, SU-klippene løbet tør eller drømmer du bare om at komme i gang på arbejdsmarkedet?
Fra 2026 kan du som diplomingeniør og BSc tage din kandidatuddannelse som erhvervskandidat – og samtidig få løn for at arbejde i en virksomhed 25 timer om ugen. Som erhvervskandidat får du en unik mulighed for at kombinere teori og praksis. Du anvender din viden fra studiet og arbejder med konkrete opgaver i virksomheden.
Til Erhvervskandidatdagen får du overblik over den nye erhvervskandidatuddannelse. Samtidig får du mulighed for at møde virksomheder, som er interesserede i at ansætte erhvervskandidater.
Hvorfor tage en erhvervskandidatuddannelse?
Der er mange gode grunde:
- Du får løn i stedet for SU - som erhvervskandidat er du ansat 25 timer om ugen i en virksomhed. Du får løn, som afspejler dit ansvar og dine opgaver.
- Du opbygger erhvervserfaring mens du læser - du får relevant erfaring, som tæller på CV’et, allerede før du er færdiguddannet.
- Du står stærkere på arbejdsmarkedet - du er ikke "nyuddannet uden erfaring", når du er færdig.
… for blot at nævne et par stykker. Vi fortæller dig meget mere d. 2. februar kl. 16.00 - 17.30
Program
- Velkomst v. Christian Damsgaard Jensen, professor og ansvarlig for kandidatuddannelserne på Institut for ECE
- Info om erhvervskandidatuddannelsen til studerende og virksomheder v. Jesper Askov, specialkonsulent
- Virksomhedspræsentationer
- Q&A
- Faciliteret networking mellem studerende og virksomheder
- Tak for i dag
Der er kaffe og kage – og god inspiration undervejs.
Eventet er for dig, der:
- Er i gang med eller har afsluttet din diplomingeniøruddannelse eller din BSc.
- Gerne vil møde virksomheder, der søger erhvervskandidater
- Er ansat i en virksomhed og overvejer videreuddannelse
- Er nysgerrig på, hvordan du kombinerer job og kandidatstudie
Læs mere
Specialiseringer på ECE’s kandidatuddannelser: https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/ece/uddannelser/civilingenioer/specialiseringer
Ansøgningsfrister: https://kandidat.au.dk/optagelse/ansoegningsfrister-og-vigtige-datoer
Læs mere om selve erhvervskandidatuddannelsen: https://tech.au.dk/uddannelse/erhvervskandidat