Dimission for cand.oecon og cand.soc

Institut for Økonomi fejrer traditionen tro årets dimittender.

11.06.2019 | Marie Louise Bro Pold

Dato lør 07 sep
Tid 13:30 17:00
Sted S-bygningen (2610), Fuglesangs Allé, 8210 Aarhus V
Tilmelding er lukket

Lørdag den 7. september fejrer Institut for Økonomi traditionen tro årets dimittender med manér.

  • Tid: Arrangementet starter kl. 13.30 og forventes at vare til kl 17.00.
  • Sted: Hele arrangementet kommer til at foregå i S-bygningen (2610).

Vi starter med det formelle, i form af nogle taler fra bl.a. Oeconforeningen og instituttet, samt overrækkelse af diplomer og kandidatnåle. Derefter fortsætter eftermiddagen med en let anretning.

Alle dimittender, der har afleveret speciale inden d. 1. september og ikke mangler fag, er inviteret sammen med deres nærmeste. Man kan medbringe maksimalt 4 gæster udover sig selv.

Uanset om du ønsker at deltage eller ej, udfyld da venligst formularen på følgende link: https://forms.gle/sdmj5CSMW3HQsBjJA

Er du forhindret i at deltage, kan vi dermed stadig eftersende diplom, nål og dimittendbillede til dig (såfremt du udfylder ovenstående formular).

  • Tilmeldingsfristen er lørdag den 24. august.

Hvis du har nogle spørgsmål, eller ændringer til din tilmelding, skriv da en mail til tilmelding@oeconraadet.dk snarest muligt.

Vi glæder os til at se dig til en festlig dag!

Med venlig hilsen

Oeconraadet

Studerende