Husk tilmelding til valgfag

Du kan tilmelde dig valgfag i efterårssemestret 2018 i perioden 1.-5. maj 2018

23.04.2018 | Marie Louise Bro Pold

Kære studerende

Det er tid til at vælge valgfag til efterårssemestret 2018.

Du skal i den forbindelse være opmærksom på flere ting. Læs derfor nedenstående information inden du vælger fag på mit.au.dk (din studieselvbetjening).

  • Tilmeldingsperiode:  1.-5. maj 2018

Tilmelding til fag er bindende
Det betyder, at du ikke kan afmelde dig eller ændre i de fag, som du har tilmeldt dig efter tilmeldingsfristens udløb, med mindre du søger og får en dispensation fra studienævnet.

Kurser i august (kandidatuddannelsen)
Tilmelding til kurserne i august foregår også i perioden 1. – 5. maj 2018 via mit.au.dk (din selvbetjening).

Midlertidigt optagelse på kandidatuddannelsen
Du skal sende en mail til Runa H. Kortsen, runa@au.dk, hvis du ønsker at tilmelde dig valgfag i  efterårssemestret. Såfremt du er midlertidigt optaget på kandidatuddannelsen, kan du ikke tilmelde dig til flere valgfag, hvis du allerede har bestået eller er tilmeldt til 30 ECTS på kandidatuddannelsen.

Tjek din studiemail
Vi håndterer løbende tilmeldingerne til valgfagene. Det er derfor vigtigt, at du tjekker din AU-mail i og efter tilmeldingsperioden, da det er her vi kontakter dig omkring ændringer i dine tilmeldinger. Såfremt et fag bliver aflyst, vil vi også kontakte dig via din AU-mail.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til ovenstående kan du kontakte:

Hvis du har brug for vejledning om fagvalg og studieplanlægning er du velkommen til at kontakte studievejledningen for din uddannelse. Vi vil opfordre dig til at søge vejledning i god tid. Husk studievejledningen kan være lukket fredag 4. maj pga. kapsejladsen.

 

Med venlig hilsen

Aarhus BSS studieadministration

Studerende