It-systemerne holder en friweekend d. 6. - 7. september

AU's strøm- og IT-systemer bliver løbende opdateret og vedligeholdt, men cirka én gang i kvartalet samler vi de vedligeholdelsesopgaver, som kræver at IT-systemerne tages ud af drift. Sådan et "servicevindue" har vi i weekenden den 6.-7. september.

20.08.2014 | Søren Rask

Vi skal med det samme beklage de gener, servicevinduet giver for medarbejdere og studerende. Det kan lyde mærkeligt, men denne weekend er valgt ud fra en omfattende høring af de faglige og administrative miljøer, og det er dén som i nærmeste fremtid generer mindst muligt.

Der skal bl.a. omlægges elektricitetsforsyning, så omfattende dele af AU's netværk og serverinstallationer tages ud af drift. Vi planlægger aktiviteterne, så de mest omfattende forstyrrelser ligger mellem lørdag kl 12:00 og søndag kl. 12:00, men der vil også være services, der er påvirket udenfor dette tidsrum i weekenden.

Følgende IT-systemer og –services vil være påvirket under servicevinduet: Netværk (bl.a. AUWLAN og Eduroam), din arbejdscomputer (hvis det er en "domæne PC"), din AU mail og kalender, mit.au.dk (Selvbetjeningen), STADS, filer gemt på fællesdrev/netværksdrev, print-services via netværket, kursussystemer som BlackBoard, CampusNet, AULA, FirstClass og CourseAdmin, systemer for undervisningsplanlægning, administrative systemer samt hjemmesider tilknyttet Aarhus Universitet og PURE.

Hvis du har planlagt at arbejde i den pågældende weekend, opfordrer vi derfor til, at du kopierer relevant materiale ud på din computer, så du kan arbejde med det lokalt. Mails, der vil blive sendt til dig, mens systemerne er taget ned, lægges i kø og ekspederes hurtigst muligt.

Hvis du er interesseret, kan du på driftstatus.au.dk altid følge status på vores drift- og vedligeholdelsesarbejde.

Med venlig hilsen

AU IT

Studerende