Regeringen har pr. 9. december indført nye restriktioner, der blandt andet har betydning for afviklingen af undervisnings- og eksamensaktiviteter på Aarhus Universitet. Det betyder, at medarbejdere og studerende vil blive hjemsendt fra 9. december til og med den 7. februar og, at kommende eksamensaktiviteter - inkl. eksamener i januar og reeksamener i februar - så vidt muligt omlægges til hjemmeprøver eller onlineeksamen via Zoom. Der kan dog i ganske særlige tilfælde gennemføres fysiske eksamener, såfremt en omlægning til hjemmeprøve eller onlineeksamen ikke er mulig.
De nye covid-19-restriktioner kommer også til at omfatte studerende, der læser på uddannelser på Aarhus BSS i Herning fra fredag den 11. december kl. 16.00.
Vi arbejder i øjeblikket på at skabe et overblik over de kommende eksamener. Du kan løbende holde dig orienteret her på FAQ’en og på Blackboard, hvor ændringer i kommende eksamener vil blive annonceret.
Du vil løbende blive orienteret via din AU-mail og Blackboard. Derudover kan du også finde aktuel information for Aarhus BSS-studerende på denne side, og via AUs FAQ for studerende kan du finde information, som er gældende for alle AU-studerende.
Du kan følge de aktuelle Covid-19 smittetal på Aarhus BSS, da vi har valgt at offentliggøre status på smittetilfælde blandt studerende, der meldes ind via blanketløsningen på Aarhus Universitet.
Alle skriftlige stedprøver, der er planlagt til afvikling onsdag den 9. december, torsdag den 10. december og fredag den 11. december, gennemføres uden ændringer i eksamensform og -tidspunkt. Dvs. er din eksamen en skriftlig stedprøve på disse dage, vil de fortsat gennemføres som eksamen med fysisk fremmøde. Alle mundtlige eksamener afvikles online via Zoom med samme eksamenstidspunkt som oprindeligt planlagt. Du vil modtage yderligere info herom på Blackboard.
Fra og med lørdag den 12. december vil alle øvrige eksamener - inkl. eksamener i januar og reeksamener i februar - så vidt muligt blive omlagt til hjemmeeksamener eller afholdt online via Zoom.
Har du tidligere afmeldt en eksamen, fordi du er blevet forhindret i at deltage i eksamener med fysisk afvikling pga. corona-relaterede forhold, har du mulighed for at gentilmelde dig din online eksamen ved at henvende dig på hhv. bachelor.bss@au.dk, kandidat.bss@au.dk eller evu.bss@au.dk.
De nye covid-19-restriktioner kommer også til at omfatte studerende, der læser på uddannelser på Aarhus BSS i Herning fra fredag den 11. december kl. 16.00.
Vi opdaterer løbende denne side med information om kommende eksamener.
Hvis du på grund af de aktuelle corona-restriktioner er forhindret i at deltage i eksamen på lige vilkår, vil du efterfølgende få mulighed for at deltage i reeksamen. Reeksamen vil ikke tælle som et ekstra eksamensforsøg, hvis du kan dokumentere, at forhold relateret til corona-restriktioner har gjort det umuligt for dig at deltage i den ordinære afvikling.
Der vil blive foretaget en konkret vurdering af din situation, herunder vil eksempelvis kunne inddrages følgende:
Du afmelder dig eksamen ved at kontakte studieadministrationen på mail: bachelor.bss@au.dk, kandidat.bss@au.dk eller evu.bss@au.dk. Som dokumentation skal du vedlægge ovenstående.
Hvis du er forhindret i at deltage i eksamen som følge af sygdom, kan du orientere dig på denne FAQ under ”Jeg er blevet syg og kan ikke deltage i eksamen”.
Hvis du bliver syg i forbindelse med en eksamen på Aarhus BSS, melder du dig syg ved at indsende en ansøgning om dispensation via mitstudie.au.dk. Dette gælder uanset, om der er tale om COVID-19-relateret sygdom eller anden sygdom.
Som udgangspunkt gælder:
Du kan læse mere om sygdom ved eksamen på din studieportal.
Aarhus BSS gennemfører alle eksamener med fysisk fremmøde iht. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for afstand, hygiejne m.v. Når de betingelser er opfyldt, er det ifølge myndighedernes retningslinjer forsvarligt at møde op.
I udgangspunktet skal du derfor møde op til eksamen på linje med dine medstuderende.
Du er selvfølgelig meget velkommen til at bruge egne værnemidler til eksamen, hvis du finder det nødvendigt eller tilrådeligt.
Du kan i ganske særlige situationer søge om dispensation til tiltag ifm. gennemførslen af din eksamen f.eks. et enelokale eller lignende. Vurderes du i samråd med din læge at have behov herfor, skal du ansøge om dispensation via mitstudie.au.dk senest 10 dage før din eksamen. Husk at vedlægge relevant dokumentation fra din læge.
Aarhus BSS gennemfører alle eksamener med fysisk fremmøde iht. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for afstand, hygiejne m.v. Når de betingelser er opfyldt, er det ifølge myndighedernes retningslinjer forsvarligt at møde op.
Du skal derfor møde op til eksamen på linje med dine medstuderende. Du er selvfølgelig meget velkommen til at bruge egne værnemidler til eksamen, hvis du finder det nødvendigt eller tilrådeligt.
Opholder du dig i udlandet, og har du ikke mulighed for at være til stede i Danmark på eksamenstidspunktet pga. indrejse- og karantæneregler ifm. COVID-19, gælder følgende regler.
Mundtlig eksamen eller mundtligt forsvar
Skal du op til en mundtlig eksamen eller mundtligt forsvar men er blevet forhindret i at deltage pga. ophold i udlandet, skal du indsende en ansøgning om dispensation via mitstudie.au.dk senest 10 dage før den mundtlige eksamen eller forsvaret. Husk at vedlægge relevant dokumentation, der bekræfter, at du opholder dig i udlandet på eksamenstidspunktet. Det kan være en personlig redegørelse, flybillet og lignende.
Vi vil herefter undersøge, om der er faglig og praktisk mulighed for at tilbyde deltagelse i din mundtlige eksamen eller det mundtlige forsvar online via Zoom. Vær opmærksom på, at omlægningen til en online eksamen kan ligge enten på det planlagte fysiske eksamenstidspunkt, eller et andet relevant tidspunkt eller dag i forbindelse med eksamensafviklingen. Du vil blive kontaktet herom af det institut, der står eksamenen eller forsvaret.
Skriftlig eksamen med fysisk tilstedeværelse
Skal du til en skriftlig stedprøve på Aarhus BSS men er blevet forhindret i at deltage pga. ophold i udlandet, skal du indsende en ansøgning om dispensation via mitstudie.au.dk senest 10 dage før den skriftlige stedprøve. Husk at vedlægge relevant dokumentation, der bekræfter, at du opholder dig i udlandet på eksamenstidspunktet. Det kan være en personlig redegørelse, flybillet og lignende.
Du kan her søge om blive afmeldt din skriftlige eksamen og få mulighed for at deltage i den førstkommende reeksamen uden, at du bruger et eksamensforsøg til din ordinære eksamen.
Skriftlig hjemmeopgave
Er din eksamen en skriftlig hjemmeprøve, kan du deltage på lige fod med øvrige studerende.
Hvis du får tekniske problemer på eksamensdagen, gælder nedenstående retningslinjer. Dem skal du følge både, hvis du ikke kan logge på Zoom og få adgang til venterummet i god tid inden eksaminationens start, og hvis du får tekniske problemer undervejs, som forhindrer, at du kan gennemføre eksamen.
AU’s almindelige regler om eksamenssnyd er de samme som altid. AU har som udgangspunkt tillid til, at du som studerende ønsker at opnå dine resultater på ærlig vis, og det forventes, at du sætter dig ind i reglerne og følger dem under de nye online-eksamensformer.
Nedenfor får du et overblik over de forhold, du bør være ekstra opmærksom på.
Vi anbefaler, at du altid orienterer dig i eksamensplanen, som ligger på din studieportal under ”Eksamen”. Her kan du læse om forholdene for din konkrete eksamen og, om din eksamen er planlagt med eller uden hjælpemidler.
Hvis din eksamen skal foregå online, kan det være en god idé at forberede sig på eksamen under helt nye rammer hjemmefra. Især mundtlige eksamener online vil være anderledes for de fleste studerende. Derfor kan du med fordel øve dig på eksamensformen som en del af forberedelsen – gerne sammen med en studiekammerat eller din studiegruppe. Det handler om, at du føler dig tryg ved format og teknik, så du kan fokusere på det faglige indhold under eksamen.
Her er nogle gode råd til, hvad du kan gøre for at blive klar til din online-eksamen.
Få flere gode råd om mundtlige online-eksamener på Studypedia
Du kan lære mere om digital eksamen på din studieportal under menupunktet ”Eksamen” og ”Digital eksamen”. Her kan du blandt andet finde en FAQ med de vigtigste spørgsmål og svar.
Er din skriftlige stedprøve omlagt til en hjemmeprøve, afvikles den som en almindelig hjemmeprøve (WHAI) i WISEflow. Se vejledningen til hjemmeprøver her.
Har du fået tildelt ekstra tid til en stedprøve, som nu er konverteret til en hjemmeopgave af samme varighed, vil den ekstra tid blive lagt til din hjemmeopgave. Inden eksamensdagen skal du tjekke, at den ekstra tid er registreret korrekt i Wiseflow. Er tiden ikke registreret korrekt, skal du hurtigst muligt kontakte studieadministrationen på mail bachelor.bss@au.dk eller kandidat.bss@au.dk.
Opdatering den 15. januar 2021: Undervisningen på Aarhus BSS vil som udgangspunkt foregå online frem til udgangen af marts måned. Den beslutning er taget for at sikre størst mulig forudsigelighed og kvalitet i undervisningen i de første måneder af forårssemestret. Kun i helt særlige tilfælde, hvor online-undervisning ikke er praktisk mulig, kan undervisningen gennemføres med fysisk fremmøde, f.eks. i klinik, laboratorier og værksteder. I disse tilfælde vil du blive orienteret direkte om den fysiske undervisning via Blackboard. Aarhus BSS har i den forbindelse skarpt fokus på at overholde alle retningslinjer for afstand og hygiejne.
Opdatering den 15. januar 2021: Alle studiestartsaktiviteter i vinteren 2021 vil blive gennemført online. Du kan løbende holde dig orienteret om din studiestart på din studieportal under ”Studiestart” samt her på FAQ’en.
Bibliotekerne i AU Library er lukket for offentlig adgang – foreløbig frem til 7. februar 2021.
Der vil dog være mulighed for aflevering og udlån af materialer til forsknings- og undervisningsbrug. Det vil foregå via Det Kgl. Bibliotek på Victor Albecks Vej 1.
Orientér dig på AU Library’s hjemmeside for at finde praktiske informationer
Hvis du har symptomer på COVID-19 (typisk feber, hoste, ondt i halsen, hovepine, muskelsmerter og vejrtrækningsbesvær), må du ikke møde op på universitetets campus. Opstår symptomerne, mens du er på campus, skal du hurtigst muligt tage hjem. Her skal du:
Læs desuden Sundhedsstyrelsen pjece Til dig der har symptomer på COVID-19
AU opfordrer dig til at anvende den officielle smittesporings-app smitte|stop, der har til formål at understøtte smitteopsporing ud over det nære kontaktniveau.
Hvis du er er testet positiv med COVID-19, bliver du kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på smittesporing. Det er vigtigt, at du:
De ansvarlige på Aarhus Universitet vil kontakte dig for i samarbejde med smittesporingsenheden at hjælpe med kontaktopsporing på Aarhus Universitet og hurtigst muligt afklare, hvordan universitetet kan bidrage til at begrænse smittespredning. Aarhus Universitet behandler alle oplysninger fortroligt.
Læs desuden Sundhedsstyrelsens pjece Til dig, der er smittet med COVID-19
AU opfordrer dig til at anvende den officielle smittesporings-app smitte|stop, der har til formål at understøtte smitteopsporing ud over det nære kontaktniveau.
Hvis du har været i nær kontakt med en, som har symptomer på COVID-19, skal du være særligt opmærksom på sygdomstegn og i endnu højere grad følge sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer:
Ifølge Sundhedsstyrelsen er følgende personer at betragte som nære kontakter:
Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece Til dig, der er nær kontakt til en person, der er testet positiv for ny coronavirus
AU opfordrer dig til at anvende den officielle smittesporings-app smitte|stop, der har til formål at understøtte smitteopsporing ud over det nære kontaktniveau.
Hvis du har været i nær kontakt til en person på AU, der er smittet med COVID-19, skal du:
Ifølge Sundhedsstyrelsen er følgende personer at betragte som nære kontakter:
Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece Til dig, der er nær kontakt til en person, der er testet positiv for ny coronavirus
AU opfordrer dig til at anvende den officielle smittesporings-app smitte|stop, der har til formål at understøtte smitteopsporing ud over det nære kontaktniveau.
Har du brug for hjælp til at strukturere din nye hverdag og nye studieformer, har Studypedia udviklet nogle råd til dit online studiearbejde.
Derudover kan du finde generelle værktøjer til at øge din studietrivsel på styrkditstudieliv.au.dk.
Endelig kan du her læse fem gode råd til at håndtere din nye hverdag
Du er altid velkommen til snakke med en studievejleder om det, der ligger dig på sinde, selvom det i øjeblikket ikke kan ske ved fysisk fremmøde. På denne side kan du se, hvordan du kommer i kontakt med din lokale studievejleder.
Derudover er der flere andre muligheder:
Hos Studenterrådgivningen kan du få online og telefonisk rådgivning. Derudover er både AU Helpline og Studenterpræsterne Aarhus klar til at tale med dig.
Du skal først og fremmest kontakte din vejleder for at få hjælp til at færdiggøre dit bachelorprojekt inden for tidsfristen. Det kan for eksempel være hjælp med tilpasning af teori, metode, litteratur eller andre faglige justeringer.
Hvis corona-situationen giver dig udfordringer med at gøre dit bachelorprojekt færdigt til tiden, og vejlederen ikke kan hjælpe dig med at rette op på det, kan du søge om udskydelse af afleveringsfristen. Du skal i din ansøgning skrive, hvilke konkrete forhold der som følge af corona-situationen giver dig en forsinkelse.
Dit studienævn kan imødekomme ansøgninger om forlængelse. De vurderer helt konkret, hvordan du bedst bliver kompenseret for den tid, du er blevet forsinket som følge af de særlige omstændigheder omkring corona-situationen. Der kan med andre ord være tale om forlængelse fra nogle få uger til mere end en måned.
Her er eksempler på, hvad der kan begrunde en fristforlængelse under corona-situationen:
Alle studienævn kan give fælles dispensation om fristudsættelse til en hel bachelorprojektgruppe, hvor en eller flere fra gruppen har været påvirket af corona-situationen.
I skal i jeres ansøgning skrive, hvilke konkrete forhold der som følge af corona-situationen giver jer en forsinkelse.
Studienævnene vurderer helt konkret, hvordan I bedst bliver kompenseret for den tid, I er blevet forsinket som følge af de særlige omstændigheder omkring corona-situationen. Der kan med andre ord være tale om forlængelse fra nogle få uger til mere end en måned.
Her er eksempler på, hvad der kan begrunde en fristforlængelse under corona-situationen:
Du skal først og fremmest kontakte din vejleder for at få hjælp til at færdiggøre dit speciale inden for tidsfristen. Det kan for eksempel være hjælp med tilpasning af teori, metode, litteratur eller andre faglige justeringer.
Hvis corona-situationen giver dig udfordringer med at gøre dit speciale færdigt til tiden, og vejlederen ikke kan hjælpe dig med at rette op på det, kan du søge om udskydelse af afleveringsfristen. Du skal i din ansøgning skrive, hvilke konkrete forhold der som følge af corona-situationen giver dig en forsinkelse.
Dit studienævn kan imødekomme ansøgninger om forlængelse. De vurderer helt konkret, hvordan du bedst bliver kompenseret for den tid, du er blevet forsinket som følge af de særlige omstændigheder omkring corona-situationen. Der kan med andre ord være tale om forlængelse fra nogle få uger til mere end en måned.
Her er eksempler på, hvad der kan begrunde en fristforlængelse under corona-situationen:
Indsend ansøgning om dispensation
Alle studienævn kan give fælles dispensation om fristudsættelse til en hel specialegruppe, hvor en eller flere fra gruppen har været påvirket af corona-situationen.
I skal i jeres ansøgning skrive, hvilke konkrete forhold der som følge af corona-situationen giver jer en forsinkelse.
Studienævnene vurderer helt konkret, hvordan I bedst bliver kompenseret for den tid, I er blevet forsinket som følge af de særlige omstændigheder omkring corona-situationen. Der kan med andre ord være tale om forlængelse fra nogle få uger til mere end en måned.
Her er eksempler på, hvad der kan begrunde en fristforlængelse under corona-situationen:
På denne side under ” Udlandsophold - foråret 2021” vil du løbende kunne finde relevante informationer om planlagte udlandsophold i foråret.
Hvis du står i en situation, hvor du ikke længere ønsker at følge dine fag, skal du være opmærksom på reglerne for afmelding. Ønsker du at afmelde dig fra et eller flere fag, skal du gøre dette pr. mail til evu.bss@au.dk
Fristen for afmelding er 1. september og 1. februar. Starter undervisningen tidligere end de fastsatte afmeldingsdatoer, skal afmeldingen ske inden undervisningsstart. Ved afmelding efter at undervisningen er startet, kan deltagerbetalingen ikke refunderes.
Refundering af deltagerbetaling på et senere tidspunkt end disse frister forudsætter, at du kan dokumentere, at der er tale om usædvanlige forhold. Hvis du mener, at der er usædvanlige forhold, er du velkommen til at tale med en studievejleder. Du kan finde kontaktoplysninger på din studievejleder på din studieportal under ”studievejledning”.
Ja, du er velkommen til at sende en mail eller booke en samtaletid hos en af vores studievejledere på efter-og videreuddannelse. I øjeblikket vejleder vi pr. telefon, Zoom og mail. Du kan finde vores kontaktinformation her.
Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål i"AU FAQ'en" eller "FAQ for Aarhus BSS-studerende", så er du velkommen til at kontakte os.
I perioden den 4. januar - 17. januar 2021 kan Aarhus BSS Student Services træffes på telefon 8716 4026 i tidsrummet kl. 8-12 på alle hverdage.
Du kan også skrive til Aarhus BSS Student Services på: studentservices.bss@au.dk
Vi besvarer mails på alle hverdage i tidsrummet kl. 8.00 - 15. 00
Når du henvender dig på mail, skal du bruge din AU-mail (studienummer@post.au.dk). Husk at oplyse dit fulde navn og studieretning.
På Aarhus BSS kan du møde to typer af studievejledere; studenterstudievejledere og studie- og trivselsvejledere.
Gå til din studieportal
15.01.2021 | Studerende
AU afskaffer det såkaldte studieaktivitetskrav i 2021. Universitetsledelsen har samtidig valgt at fastholde en række andre fremdriftsregler.
27.11.2020 | Studerende
For fuldtidsstuderende kandidatstuderende samt studerende på BDE og GMM, der er tilmeldt speciale eller projektorienteret forløb/praktik i efterårssemesteret 2020.
27.11.2020 | Studerende
Skal du til reeksamen? Husk at tilmelde dig senest 5. februar.
Orienter din lokale studieadministration via denne blanket.
I perioden den 4. januar - 17. januar 2021 kan Aarhus BSS Student Services træffes på telefon 8716 4026 i tidsrummet kl. 8-12 på alle hverdage.
Du kan også skrive til Aarhus BSS Student Services på: studentservices.bss@au.dk
Vi besvarer mails på alle hverdage i tidsrummet kl. 8.00 - 15. 00
Når du henvender dig på mail, skal du bruge din AU-mail (studienummer@post.au.dk). Husk at oplyse dit fulde navn og studieretning.
På Aarhus BSS kan du møde to typer af studievejledere; studenterstudievejledere og studie- og trivselsvejledere.
Gå til din studieportal