Studievejledningen

Hvad er en studievejledningssamtale?

En studievejledningssamtale kan handle om alt der vedrører dit liv som studerende og vil tage udgangspunkt i dit behov. Emnerne kan spænde lige fra en snak om studieordningsregler, valg af fag til din trivsel på studiet. Samtalen er en dialog imellem dig og din studievejleder, hvor formålet er at hjælpe dig med at afklare din situation og skabe et overblik over regler og muligheder. Studievejlederens rolle er at lytte og stille spørgsmål, samt give dig korrekte informationer, mens du selv har ansvaret for at få spurgt ind til lige netop dine udfordringer, ønsker eller dilemmaer.

  • Du vil altid blive taget godt imod, når du henvender dig til en vejleder. Hvis vi ikke kan hjælpe dig, kan vi oftest henvise dig til nogen, som kan.
  • Alle vejledere har tavshedspligt. Det betyder, at alt hvad du siger vil blive behandlet i fuld fortrolighed.
  • Husk, når du henvender dig på mail, skal du bruge din AU-mail. AU’s mailsystem er et sikkert system og det giver dig den bedste beskyttelse af dine personlige oplysninger.

På Aarhus BSS kan du møde to typer af studievejledere; studenterstudievejledere og studie- og trivselsvejledere:

Studenterstudievejlederne

Studenterstudievejlederne er uddannede vejledere og selv studerende på Aarhus BSS.

De kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til f.eks.

  • fag
  • eksaminer
  • studieordninger
  • valgfag
  • merit
  • dispensation
  • studieplanlægning
  • eller lignende

De kan også hjælpe dig med din studieplanlægning, hvis du f.eks. er blevet forsinket i dit studieforløb eller har fået startmerit.

Dine studenterstudievejledere

Sadije Mehmeti
Sadije Mehmeti
Sofie Mølkjær
Sofie Mølkjær

Vejledning på campus

Pga. Covid-19 er det i øjeblikket desværre ikke muligt for os at tilbyde drop-in-vejledning og bookede samtaler på campus. Mens vi venter på en forbedring af situationen, vil vi derfor opfordre dig til at bruge vores øvrige kontaktmuligheder: e-mail og online services.  

Udover at du altid kan sende os en e-mail og booke en vejledningssamtale via Zoom, kan du i skemaet neden for se, hvornår du også kan:

  • ringe til os i telefontiden på tlf. 87165268
  • bruge vores online drop-in-vejledning via Zoom
  • bruge vores drop-in-vejledning på campus: Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V,  bygning 2610 (S), lokale 421


Uge 3*TelefontidOnline drop-in-vejledning via Zoom*Drop-in-vejledning på Fuglesangs Allé
MandagLukket

Lukket

Lukket
TirsdagLukket11.00-14.00Lukket
Onsdag LukketLukketLukket
TorsdagLukketLukketLukket
FredagLukketLukketLukket

*Pga. Covid-19 er det i øjeblikket desværre ikke muligt for os at tilbyde telefonisk vejledning eller drop-in-vejledning på campus.  

Sådan bruger du vores online drop-in-vejledning via Zoom

Online drop-in-vejledning via Zoom fungerer på den måde, at der vil være et link samt tidspunkt for den åbne træffetid på Zoom. Du kan som studerende se, hvilket tidspunkt der passer dig bedst og trykke på linket for den ønskede dato. Du bliver dernæst sat i et 'venterum', hvor studenterstudievejlederen lukker én studerende ind ad gangen til en samtale på max 20 minutter per samtale. 

Det vil ikke være muligt at se, hvor mange der er i kø foran dig, så vi opfordrer til tålmodighed. 

Studie- og trivselsvejledere

Vores fastansatte studie- og trivselsvejledere kan hjælpe, hvis du har brug for at drøfte studierelaterede emner af mere omfattende karakter.

Ud over de rent faglige spørgsmål, der er nævnt under studenterstudievejlederne, kan samtalerne handle om personlige problemstillinger i relation til dit studieliv.

Dette kunne f.eks. være problemer med:

  • gennemførsel
  • forsinkelse på studiet
  • eksamensangst
  • studiestress
  • tvivl om studievalg
  • og lignende

Dine studie- og trivselsvejledere

Lene Birkegaard Pedersen
Lene Birkegaard Pedersen
Nikoline Ohnemus Christensen
Nikoline Ohnemus Christensen
Niki Rasmussen
Niki Rasmussen
Mette Bak Odder
Mette Bak Odder