Exchange Buddy

Hvad er Exchange Buddy Programmet?

Hvert semester ankommer hundredevis af udvekslingsstuderende til Aarhus BSS fra vores internationale partneruniversiteter. De udenlandske studerende sætter virkelig stor pris på at modtage hjælp fra danske BSS studerende – ”Exchange Buddies” – som allerede kender til universitetet og Aarhus som studieby. At være Exchange Buddy handler kort sagt om at bidrage til at udvekslingsstuderende får en god start på AU - og at have det sjovt imens!

 

Exchange Buddies er frivillige studerende fra BSS fakultetet på Aarhus Universitet. Som Exchange Buddy modtager du ikke betaling, men der er alligevel en masse fordele for dig ved at være med.

Hvad vil det sige at være Exchange Buddy?

Exchange Buddy Programmet matcher dig med en gruppe bestående af 1-2 andre Exchange Buddies og 6-12 nye udvekslingsstuderende, som du og dine co-Exchange Buddies sammen har ansvaret for.

Du repræsenterer BSS fakultetet som en praktisk ’go-to’ person og et venligt ansigt i et nyt land og studiemiljø – du er altså ikke en studievejleder eller en personlig assistent!

 

Vi forventer at du:

  • Hjælper i forbindelse med ankomst til Aarhus
    • Herunder at modtage de nye studerende på banegården eller ved et busstoppested, når de ankommer, hente deres nøgle og vise dem vejen til deres nye hjem, tilbyde råd og tips til livet i Aarhus og på AU
  • Hjælper med Introugen
    • Opgaver omhandler blandt andet at vise de nye studerende rundt på campus og at deltage aktivt i de sociale arrangementer, som der er i Introugen
  • Deltager i sociale og kulturelle arrangementer i løbet af semesteret
    • Du kan deltage i aktiviteter f.eks. filmaften, bingo aften, city tours, museumsbesøg mm.

Kan jeg være med?

Exchange Buddies er studerende, der brænder for at hjælpe nye udvekslingsstuderende med overgangen til livet på AU og i Danmark. Det betyder ikke noget, om du selv har rejst meget i udlandet eller aldrig har forladt Europa, hvis bare du kan svare ja til nedenstående, så er det dig, vi leder efter!

  • Studerer du på Aarhus BSS og har læst minimum 1 semester?
  • Taler du engelsk på samtaleniveau?
  • Er du god til at tage initiativ?
  • Er du ansvarlig og åben for at møde nye mennesker?
  • Er du interesseret i at udvide dit netværk både lokalt og internationalt?
  • Ønsker du at gøre en kæmpe forskel for udvekslingsstuderende på Aarhus BSS?

Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge?

Intro-ugerne ligger hhv. sidste uge i august og sidste uge i januar. Så de mest travle periode ligger i de to uger. Oftest ankommer de studerende lige før, da Intro-ugen er obligatorisk for dem. Under Intro-ugen forventer vi, at du mødes med din exchange gruppe og deltager i 2-3 sociale arrangementer. Der vil være et par info-møder/events, som du også gerne skal deltage i.

Hvad er fordelene ved at være med?

Som Exchange Buddy ved Aarhus BSS får du mulighed for at:

  • Udvide dit sociale og professionelle netværk
  • Få relevant praktisk erfaring til dit CV 
  • Forbedre dine interkulturelle og sproglige evner
  • Modtage et officielt diplom for din deltagelse i Exchange Buddy Programmet ved Aarhus BSS
  • Blive en del af et fællesskab med andre studerende og deltage i sociale events
  • Opleve glæden ved at gøre en positiv forskel for andre

Hvordan tilmelder jeg mig?

Deadline for tilmelding er 1. december 2021

Hvis du har yderligere spørgsmål så kontakt os på: bss.international@au.dk