Ansøgning til værtsuniversitet

Hvis du får tildelt en udvekslingsplads, vil du automatisk blive indstillet til værtsuniversitet. Du får information om ansøgningen til værtsuniversitetet på e-mail enten fra AU eller direkte fra dit værtsuniversitet.

Vær opmærksom på, at en indstilling til en udvekslingsplads ikke er en garanti for optagelse på dit værtsuniversitet. Der kan opstå en situationen i ansøgningsprocessen til værtsuniversitetet, som AU ikke har kunnet forudse ved tildelingen af udvekslingspladsen. I sidste ende er det alene værtsuniversitetets afgørelse, om du kan optages.

Spørgsmål vedrørende ansøgning til værtsuniversitetet?

Værtsuniversitetet er ansvarlig for ansøgningsskena/online ansøgningsmodul og for at behandle din ansøgning. Hvis du har spørgsmål til processen, skal du derfor læse den information, du har modtaget fra værtsuniversitetet. Ofte kan du også finde svar på værtsuniversitetets hjemmeside. Hvis det ikke er muligt kan du kontakte værtsuniversitetet direkte på mail. 

Mange universiteter behandler først ansøgninger efter ansøgningsfristen, så derfor kan der gå noget tid før du får svar. Hvis du gerne vil vide, hvornår du du kan forvente svar på din ansøgning, skal du kontakte værtsuniversitetet direkte.

Bilag til værtsuniversitets ansøgning

Karakterudskrift (Transcript of Records): De fleste studerende skal vedlægge et karakterudskrft, når de søger om optagelse på værtsuniversitetet. Du kan printe et karakterudskrift fra Self Service (mit.au.dk) eller anmode om en underskrevet udskrift ved at sende en mail til bss.international@au.dk eller henvende dig til Aarhus BSS International (bygning 1443, lokale 021, åbningstider 10.00-12.00 og 12.30 til 14.00).

Dokumentation af engelsk kundskaber: Nogle studerende skal sende dokumentation for deres engelsk-niveau sprogkrav, når de søger optagelse på værtsuniversitetet. Du kan finde information om sprogkrav i AU GO databasen

Financial documentation: Nogle studerende skal dokumentere, at de har rådighed over et vist beløb for at blive optaget på værtsuniversitetet. Hvis dit universitet kræver dokumentation, kan denne ofte bestå af: 

  • Et brev fra din bank, som bekræfter at du har adgang til X beløb
  • Hvis du modtager SU, kan du kontakte SU (su@au.dk) for at få et brev, som angiver det beløb du vil modtage i perioden. 

Vær opmærksom på at breve du bruger som dokumentation skal være officielle (med brevhoved og underskrift og evt. stempel). 

Visum og opholdstilladelse

Dit værtsuniversitet vil ofte sende information til dig om visum/opholdstilladelse. Hvis informationen ikke er inkluderet i mail fra værtsuniversitetet eller fremgår på deres hjemmeside, kan du kontakte værtsuniversitetet på mail. Værtsuniversitet vil i nogle tilfælde henvise til den lokale repræsentation (ambassade eller konsulant).