Hjælpemidler og IT-support til skriftlige eksamener

Tilladte hjælpemidler og regler om tilsynsprøver

Du skal kende AU's regler om tilsynsprøver, hvor kapitel 3 handler om hjælpemidler

Derudover skal du hente viden om tilladte hjælpemidler under det enkelte kursus i kursuskataloget (kursuskatalog.au.dk). Her finder du en detaljeret oversigt over, hvilke hjælpemidler du må have med til eksamen.

Du har selv ansvar for, at de medbragte hjælpemidler er velfungerende. Hvis dit fag tillader specifikke programmer/hjælpemidler, vil det også fremgå i kursuskataloget. 

Der findes i studieordningen to kategorier vedrørende hjælpemidler:  

Alle Alt herunder adgang til internet osv.
Se ovennævnte regler for detaljer.
Anviste I kursuskataloget anvises de tilladte hjælpemidler.
Se under dit kursus for detaljer.

Udleveret kladdepapir og blyant eller computer betragtes som hjælpemiddel.

Hjælpemidler ved eksamen

Som studerende har du ret til at medbringe Microsoft Office-pakken, som du kan hentes gratis (se hvordan du henter Office-pakken gratis her). Alle programmer heri er godkendt til eksamen, og desuden kan du også her omdanne dit dokument til PDF.

Har du brug for at digitalisere en tegning, kan du vælge mellem følgende løsninger (der kan dog forekomme nærmere begrænsning for de enkelte kurser, jf. kursuskataloget):

  • Bruge computerens kamera, et håndholdt webkamera, et digitalkamera tilsluttet via usb-kabel og med tømt hukommelse eller en håndholdt scanner.
  • Tegne direkte på din computer ved at bruge mus, tegnepen eller tegneplade (vi anbefaler Paint til PC og PaintBrush til Mac).


Regneprogrammer/lommeregnere

Som hovedregel må du bruge lommeregneren i dit operativsystem (Windows/OS). Orienter dig inden eksamen i kursuskataloget, da kursusansvarlig kan have anvist en anden lommeregner, du må anvende.

IT-support til eksamen

Du kan her se en oversigt over, hvad Health IT-support hjælper med til skriftlige eksamener med tilsyn, samt hvad der forventes, at du selv har styr på.

Hvad hjælper IT-support med:

Før eksamenen starter Før eksamenen slutter
  • Hjælp til at forbinde til Eduroam
  • Hjælp til at logge på WAYF 
  • Hjælp til at starte DE og finde din opgave
  • Hjælp til at gemme som PDF
    (Det skulle du dog gerne have afprøvet før eksamen) 
  • Hjælp til at finde hvor du har gemt dit dokument.
    (Det skulle du dog gerne have afprøvet før eksamen) 
  • Hjælp til at aflevere

Hvad forventes der, at du ved/har afprøvet inden eksamen:

  • Kender dit AU-ID
  • Kender dit kodeord 
  • Har været på og kan forbinde til Eduroam 
  • Har installeret Java 
  • Har prøvet at arbejde i tekstbehandlingsprogram med tabeller, sidehoved og sidefod, sidetal, skriftstørrelse, kopiering af tekst/tabeller osv. (Dit teksbehandlingsprogram skal kunne åbne .docx filen, som opgaven er i) 
  • Ved hvor du gemmer dine filer 
  • Har prøvet at gemme en Word fil som PDF

Ovennævnte er baseret på de erfaringer, som IT-support har gjort sig.

Hvis du har problemer inden eksamen, er du meget velkommen til at kigge forbi Health IT-support i Bartholin eller på Tandlægeskolen eller ringe på 87150922.