De seneste meldinger fra bygningsforvaltningen vedrørende alarmer på Geoscience viser at det nu går den rigtige vej: Antallet af alarmer er gået ned.
Så de mange opfordringer - også til de studerende - til ikke at holde døre åbne i længere tid efter lukketid har tilsyneladende hjulpet. En god start - fortsæt endelig den gode stil!
Hvis du skal lave noget arbejde for en forsker eller en laborant, er det VIGTIGT at du ikke går i gang, før du har fået en ansættelseskontrakt.
Er det formelle ikke i orden, får du nemlig ingen løn - og du vil heller ikke være dækket af en forsikring!
Kontakt sekretariatet for at høre nærmere.
Nye borde
For nogen tid siden kom der nye borde i kantinen.
Brug dem godt - og pas godt på den, så de kan holde længe!
Gulvvask
Hong, som gør rent i kantinen, opfordrer jer til at sætte stolene op på bordene, når lokalet forlades om fredagen - også efter Fredagsbar! Så kan hun vaske gulvet grundigt mandag morgen - dvs. også under bordene!
Det er helt OK at låne rengøringsartikler fra rengøringsvognene - men det er ikke OK at rengøringsmidler og klude ikke bruges rigtigt, hvilket flere gange har været tilfældet. Derfor - spørg hellere rengøringspersonalet først!
Bachelorrum
Der er indrettet nyt bachelorrum i 1574-334 - med plads til op til 22 studerende.
Det er et stillerum til fordybelse - ikke til gruppearbejde.
Der er ingen faste pladser - lokalet kan bruges efter behov og efter først-til-mølle princippet på daglig basis.
OBS: Rummet er booket til et ph.d.-kursus 2 uger i november
Grupperum
I bygning 1674, 3. etage er vi i gang med at indrette et stort nyt gruppearbejdsrum med runde borde og tavler.
Der er lidt ventetid på at få det klargjort, da vi p.t. har håndværkere i huset som bruger gulvpladsen i forbindelse med opbygning af det kommende renrumslaboratorium.
Vi gør det færdigt så hurtigt det kan lade sig gøre, sandsynligvis i slutningen af januar 2016.
Rummet skal kunne bruges af alle studerende - primært til gruppearbejde.
Her er heller ingen faste pladser - men det kan bruges efter behov og efter først-til-mølle princippet på daglig basis.
Stillerum
På samme etage i byning 1674 er der to små kontorer, som nu er indrettet som stillerum.
Skal bruges efter samme principper som ovenstående.
Studerende er som udgangspunkt IKKE dækket at AUs forsikringer - heller ikke på feltture og ekskursioner.
Eksempel: En studerende er sammen med en ansat i felten i forbindelse med hans/hendes studier. De kører i en af instituttets biler, og der sker et uheld. Den ansattes evt. skader bliver dækket af forsikringen - den studerende får intet dækket!
Det samme gælder hvis der sker uheld under studier/undervisning i laboratorierne.
Så - for din egen skyld - er det ret VIGTIGT at du har en privat heltidsdækkende ansvars- og ulykkesforsikring!
Hvis I har spørgsmål til Tina Veirup, ST administrationscenter/undervisning og eksamen, så husk at benytte jer af hendes kontortid på Geoscience hver tirsdag kl. 9-11. Hun træffes i lokale 1672-232.
På andre tidspunkter kan hun kontaktes på tina.veirup@au.dk
Tina kan hjælpe med spørgmål vedrørende