Arrangementer

LinkedIn og brug af netværk

Vil du gerne blive skarp til at bruge LinkedIn i din jobsøgning? Så tilmeld dig Studievejledningens workshop og få værktøjer til at arbejde aktivt med, hvordan du profilerer dig bedst muligt over for dit netværk og potentielle arbejdsgivere.

Workshoppen ligger:

Onsdag den 13. november 2019 kl. 15-17

På dagen vil du møde Søren, der vil komme med konkrete råd til arbejdet med din profil på LinkedIn. Søren er karrierevejleder fra Jobcenter Aarhus og ved en masse om at bruge LinkedIn aktivt i jobsøgningen.

Tilmeld dig via dette link

Hvad får du ud af det?

Efter workshoppen vil du have viden om og redskaber til at:

  • Sikre, at du kommer frem i virksomhedernes søgninger efter spændende profiler ved at påvirke LinkedIns algoritmer
  • Aktivt bruge dit netværk og skabe kontakt til relevante arbejdsgivere og rekrutteringsansvarlige – også uden for LinkedIns platform
  • Personligt brande dig selv via LinkedIn og andre sociale medier

Workshoppen vil bestå af en blanding af oplæg og konkrete øvelser. Medbring gerne bærbar, tablet eller smartphone. Det vil være en fordel at have oprettet en LinkedIn-profil inden kurset.

Workshoppen vil foregå i AU’s lokaler. Lokale oplyses ved tilmelding.

Tilmeld dig allerede nu, så du sikrer dig en plads. Tilmeldingsfristen er den 11.november kl. 9.00.