Den uopfordrede jobsøgning

Selvom mange jobs slås op, så er der ualmindelig god grund til at se på det uopfordrede jobmarked. De tre væsentligste grunde er:

  1. Ved opslåede stillinger søges der ofte nye medarbejdere, som har mellem 3-10 års relevant erhvervserfaring. Det er svært at hamle op med, når du kommer direkte fra auditoriepladserne; også selvom du har haft et relevant studiejob.
  2. Hvis du søger inden for det offentlige, så er institutionerne forpligtet til, ved lov, at slå alle stillinger op. Dog er der tit og ofte en intern ansøger; en som måske har været midlertidig ansat, i løntilskud eller i praktik, er blevet fyret pga. nedskæringer og derfor står forrest i køen, etc. Dog er der en klausul, der hedder: ”Opslag kan undlades i forbindelse med ferieafløsning, vikariater og anden kortvarig beskæftigelse, der ikke forventes at overstige 1 år.” Disse stillinger opdrives især gennem uopfordret jobsøgning.
  3. Som nyuddannet har du ofte en bred vifte af talenter, kompetencer og kvalifikationer, som du kan sætte i spil hos en virksomhed. Når du søger på et opslag, er stillingsbetegnelsen som regel låst. Dvs. at de søger en kandidat, som kan løse lige præcis de opgaver, som er listet op i opslaget. Søger du uopfordret, kan du afdække potentielle behov og ad den vej komme ind i virksomheden og der arbejde dig ind på det område, som har din primære interesse.

Fremgangsmåde til uopfordret jobsøgning

Det ligger ofte lige for, at sende et ansøgningsbrev eller en mail, hvor du forklarer, hvorfor du er interesseret i at arbejde for den pågældende virksomhed. Sådan som arbejdsmarkedet er i dag, så er virksomheder ved at drukne i uopfordrede skrevne ansøgninger. Dernæst sidder der som regel nogle HR-folk og lurer disse igennem, og det er ikke dem, du skal have fat i til at starte med; det er den pågældende afdelingsleder/arbejdsgiver, som præcist ved, hvad de mangler, og hvor du potentielt kan bidrage.

Ring!

Det anbefales, at du ringer, når du søger uopfordret. En arbejdsgivers indbakke er rødglødende, og din mail kan nemt drukne i bunken af ulæste mails. Ringer du, er det nemmere at forpligte en arbejdsgiver til at tage stilling til dig og din interesse i virksomheden.

Det handler om, at du får åbnet op for en dialog med en potentiel arbejdsgiver; at du finder ud af, hvad de står og mangler, og de får et indtryk af dig, og hvad du kan bidrage med. Her er et eksempel på en fremgangsmåde.

Forarbejdet

  1. Research virksomheden: Hvilke produkter har de? Hvordan går det for dem (tjek InfoMedia, virksomhedsdatabaser og virksomhedens hjemmeside)? Hvordan er de bygget op?
  2. Find evt. et gammelt jobopslag via Jobindex Arkiv (se vejledning længere nede). Her kan du: a. finde ud af, hvad de tidligere har efterspurgt inden for dit område, f.eks. hvilke kompetencer forventer de af dig, hvilket IT-system bruger de, og hvilke opgaver forventer de, at du kan løse; b. finde en kontaktperson, f.eks. arbejdsgiver eller rekrutteringsansvarlig. På denne måde kommer du uden om HR og sekretariatet, som ofte fungerer som guard dogs eller gatekeepers.
  3. Hvis du har en kontaktperson, så kan det være en god idé, at tjekke personen ud på LinkedIn. Ud over det er rart at få sat et ansigt på din potentielle arbejdsgiver, så kan der være nyttig viden om tidligere arbejdspladser, uddannelsesbaggrund, etc. Dernæst kan arbejdsgiver se, at du har udvist interesse og måske lurer tilbage på din profil. Slutteligt, og måske vigtigst, så kan du se, om I evt. har nogle fællesbekendte, som du kan tillade dig at kontakte for at få viden om arbejdsgiver, og som måske vil formidle kontakt.
  4. Skriv dine relevante kompetencer, erfaringer og eksempler på tidligere opgaver/projekter ned, så du kan præsentere dig bedst muligt og potentielt have så mange svar på potentielle spørgsmål klar. Du kan aldrig helgardere dig til en telefonsamtale med en fremmed person. Så allervigtigst; vær dig selv. Skriv nogle personlige egenskaber ned; hvordan arbejder du med andre, hvad laver du i din fritid, hvordan kan du lide at gå til opgaver, etc.

Telefonsamtalen 

Førstehåndsindtrykket er altid vigtigt! Derfor er almen høflighed et godt udgangspunkt; præsenter dig selv ultra kort, f.eks.: ”Hej [arbejdsgiver]. Jeg hedder XXXXX XXXXX, jeg er uddannet XXXX og er meget interesseret i en fremtid hos jer. Forstyrrer jeg, eller har du fem minutter til at tale med mig?” Er det ubelejligt, så aftaler I en ny tid. Vær tålmodig; arbejdsgivere har travlt. Glemmer de jeres aftale møde, så arranger et nyt. Vedholdenhed betaler sig.

Lav en liste over prioriterede resultater med telefonsamtalen, altså hvad vil du gerne have ud af den, ud over et job, f.eks. vil jeg ved denne samtale gerne:

  1. ind til et kaffemøde/virksomhedsbesøg, hvor jeg kan blive præsenteret for virksomheden, og få muligheden for, i rolige rammer, at præsentere mig selv og forhøre mig om potentielle fremtidige samarbejder med virksomheden
  2. præsentere mig selv og behovsafklare (hvis nu et kaffemøde ikke kan finde sted). Her præsenterer jeg mig selv (kort i første omgang) og får hørt dem ad, hvad de har brug for, og hvor de potentielt kan se en kandidat som mig henne (sørg for ikke at have låst dig fast i én type af stilling, men få præsenteret dine kompetencer). Hvad vil de f.eks. anbefale mig at gøre, hvis jeg skal have en fremtid hos dem?
  3. høre ad, om jeg må fremsende mit CV. Er alt andet udelukket, og har de ikke selv foreslået det, så hør ad, om du må sende dem dit CV og en uopfordret ansøgning. Husk at få en direkte mailadresse, hvis det er muligt.

Søg viden!

Der er tonsvis af steder, du kan afsøge viden til din uopfordrede jobsøgning. Her kan nævnes nogle relevante:

  • LinkedIn (se LinkedIn-vejledning): find virksomheder og brancheorganisationer, tjek alumner (hvor arbejder folk med din baggrund i dag), få viden gennem netværksgrupper, etc.
  • Jobindex: foruden at være ajour med opslåede stillinger, så har Jobindex en arkivfunktion, hvor du kan søge tilbage på tidligere opslag, f.eks. inden for en bestemt virksomheder eller gennem stillingsbetegnelser, og her finde ud af, hvad virksomheder tidligere har efterspurgt, samt finde en direkte kontaktperson. Derudover har Jobindex en særlig værktøjskasse til uopfordret jobsøgning, hvor du kan finde links til rekrutteringssider hos bestemte virksomheder, se kontaktpersoner fra LinkedIn, etc.
  • NN Markedsdata (få brugernavn og kode ved karrierevejlederen): her er alle danske virksomheder oplistet. Det interessante ved NN Markedsdata er, at du kan finde branchekoder og udsøge virksomheder på brancher og geografi. Det er her, du kan finde f.eks. underleverandører inden for f.eks. vindmølle- eller medicinalindustrien. Altså med andre ord, finde de virksomheder, som du aldrig normalt hører om.
  • Messer: der er tonsvis af relevante messer derude, f.eks. karriere-, iværksætter-, virksomheds- eller innovationsmesser, hvor virksomheder præsenterer dem selv og deres produkter. Kommer du tidligt på førstedagen, så står der ualmindeligt mange virksomheder klar, som bare venter på at få præsenteret dem selv. Her kan du finde nye spændende virksomheder og få direkte kontakt.
  • Organisationer/forbund: Få viden inden for din branche og dit fagområde. Dette kan f.eks. ske gennem din a-kasse (f.eks. Magistrenes eller Akademikernes A-Kasse), dit fagforbund (f.eks. IDA, Dansk Magisterforening, CA, etc.) eller via brancheorganisationer som Dansk Industri, Landbrug&Fødevarer, Medicoindustrien, etc.
  • Din karrierevejleder på Natural Sciences eller Technical Sciences!

Den uopfordrede ansøgning

Beslutter du dig for at forfatte et ansøgningsbrev i forbindelse med uopfordret jobsøgning, så sørg for ikke at låse dig fast på én type af stilling eller arbejdsopgave. Som regel har de allerede den arbejdskraft, de har brug for, på de faste driftsmæssige opgaver. Præsenterer du dine kompetencer bredt, så kan du måske dække nogle af de mere brede, løse opgaver, som de har ladet hænge i et stykke tid, og herved måske se dig i en projektstilling. Eller de mangler en i et vikariat eller står over for en større rekrutteringsproces.

Her er det vigtigt, at CV’et er på plads. Få præsenteret relevante kompetencer, erfaringer og uddannelser hensigtsmæssigt (se CV-vejledning). I ansøgningen er det væsentligt, at du peger fremad (se vejledning til ansøgninger). Støt dig evt. op ad tidligere jobopslag fra Jobindex Arkiv. Få forklaret hvordan du arbejder, f.eks. gennem tidligere erfaring med relevante opgaver, eller gennem hypotetiske scenarier, hvor du bringer din viden i spil.