Beslutning om deling af ST

Universitetets bestyrelse har godkendt delingen af ST, men navnene på de to nye fakulteter er endnu ikke besluttet.

14.06.2019 | Christian Haaber Rasch

Fakultetsledelsen arbejder videre med forslag til navnene til de to nye fakulteter. Foto: Lars Kruse / AU Foto

Fakultetsledelsen arbejder videre med forslag til navnene til de to nye fakulteter. Foto: Lars Kruse / AU Foto

AU’s bestyrelse godkendte den faglige deling af Science and Technology på bestyrelsesmødet d. 7. juni.

Dermed er der grønt lys til opslag af to nye dekanstillinger og til at starte arbejdet med den administrative deling af fakultetet, herunder nedsættelse af arbejdsgrupper for hvert af de administrative områder samt for fællesfunktioner som for eksempel forskeruddannelsesområdet, studienævnsstruktur og det universitetspædagogiske center ST Learning Lab.

Navnene på de to nye fakulteter er endnu ikke besluttet. Fakultetsledelsen arbejder videre med forslag til navne, som skal godkendes af universitetsledelsen.

Se video med rektor Brian Bech Nielsen, hvor han kommenterer delingen af ST og den videre proces.

Studerende
1431571 / i40