Ansøgning til AU

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfristen for at komme på udveksling gennem AU's aftaler afhænger af, hvornår du skal afsted, men også af hvad du læser. Der er ansøgningsfrist to gange årligt, men men vær opmærksom på, at det ikke er alle studerende, som har mulighed for at søge i begge ansøgningsrunder.

  • 1. december for hele det efterfølgende akademiske år - søg fx 1. december 2018 for pladser i efteråret 2019 og foråret 2020
  • 15. september for det efterfølgende forår - søg fx 15. september 2018 for pladser i foråret 2019

Læser du International Virksomhedskommunikation på Arts, er fristen dog 1. maj 2018, hvis du vil på udveksling i foråret 2019.  

Vi anbefaler alle, der har mulighed for det, at søge ved fristen 1. december. Ved fristen 1. december kan du søge om udveksling i enten ét semester (efterår eller forår) eller et helt akademisk år. Du søger altså her om en plads i efterårssemesteret 2018 og/eller foråret 2019.

Ved fristen 15. september kan du søge om udveksling i det efterfølgende forår. Denne frist er hovedsageligt beregnet til studerende, som starter på en ny uddannelse ved AU, og som skal søge ud allerede i deres andet semester. 

Ansøgningen

Du indgiver din ansøgning om udveksling online i AU GO. I din ansøgning skal du angive, hvilke universiteter du vil søge en udvekslingsplads på og uploade de påkrævede bilag.

Ansøgningsmodulet åbner ca. en måned inden ansøgningsfristen.

Du finder information om AU's partneruniversiteter i AU GO. Det er vigtigt, at du læser beskrivelsen af de universiteter, du vil søge, grundigt igennem. Det er også vigtigt, at du sikrer dig, at de valgte universiteter har fag, som er relevante for dig og din uddannelse. Du skal også huske at tjekke, om nogle af de ønskede universiteter kræver dokumentation for dine sprogkundskaber.

Vær opmærksom på, at du øger dine chancer for at få en udvekslingsplads, hvis du søger bredt. Vi anbefaler, at du søger mindst 5 forskellige universiteter. Søg gerne alle de universiteter, som du finder interessante, og som har de rette fag. Søg gerne i flere forskellige lande, og undersøg, om der er stærke universiteter, som passer til din faglighed, som måske ligger i byer, du ikke kender eller først ikke havde overvejet. 

Ansøgningen til AU er kun til intern brug. Hvis du får tildelt en udvekslingsplads, vil du også skulle søge ind på værtsuniversitet. Du vil automatisk få mere information om dette på e-mail.

Bilag

Du skal uploade følgende bilag sammen med din onlineansøgning. Bilagene skal uploades som én samlet pdf-fil:

  • Liste over de fag, du gerne vil følge på hvert af de ansøgte universiteter. Du skal anvende denne formular til at angive fagene.
  • Hvis du er kandidatstuderende og har en bachelorgrad fra et andet universitet eller en professionshøjskole, skal du indsende eksamensbeviset for den uddannelse. Hvis du har en udenlandsk bacheloruddannelse, skal du vedlægge en forklaring af karakterskalaen i det pågældende land
  • Afhængigt af hvad du læser, kan der være andre krav til bilag, der skal uploades. Læs mere under punktet "bilag" i venstremenuen.

 Hvis du får tildelt en udvekslingsplads, skal du eftersende følgende bilag

  • en forhåndsgodkendelse af de fag, du vil følge på dit værtsuniversitet
  • dokumentation for sprogkundskaber, hvis det kræves af dit værtsuniversitet

Du vil få direkte besked på e-mail om de bilag, der skal eftersendes, og om fristen for at eftersende dem.

Svar på ansøgningen

Du får svar på din ansøgning om en udvekslingsplads senest 8 uger efter ansøgningsfristens udløb. Svaret kommer på e-mail. 

Du vil også få en e-mail om, hvilke bilag du skal eftersende samt fristen for at indsende dem.

1401849 / i40