Aflysning af Kandidatdimissionen 2020

Grundet Coronaen er det desværre ikke muligt at afvikle sommerens kandidatdimission.

03.06.2020 | Dennis Haarup Karlsen

Beklageligvis er det på grund af Covid-19-situationen besluttet at aflyse dimissionsceremonien, der var planlagt til begyndelsen af juli. 

Dette er en uheldig konsekvens af den ekstraordinære situation, som vi alle befinder os i.

 

Den nuværende situation forhindrer os i at samles, men du skal ikke snydes for det officielle 2020 dimissionskrus, som gives til dimittender.

Du kan afhente dit dimissionskrus i receptionen på Fuglesangs Allé 4, når sidste eksamen er overstået, og vi igen åbner dørene på Aarhus BSS.

 

Vi vil gerne give dig besked, når det kan afhentes. Du kan få direkte besked på e-mail, hvis du er eller bliver medlem af alumnenetværket ved Aarhus BSS, og vi derigennem har din e-mailadresse.

Alternativt kan du holde øje med denne side.

 

Studerende