Er du forsinket i dit studieforløb?

Kom til en vejledningssamtale, hvis du er forsinket.

15.11.2018 | Marie Louise Bro Pold

Kære studerende

Er du forsinket på dit studie, så er du velkommen til at komme til en vejledningssamtale.

Der kan være mange grunde til man bliver forsinket i sit studieforløb. Derfor kan samtalen dreje sig om mange ting, fx hvordan man lægger en realistisk studieplan, ansøgning om merit, hvordan man giver læsningen gode vilkår, hvilke tidsfrister, du skal tænke på osv. Du kan selvfølgelig også have behov for at tale om mere personlige emner, som påvirker dit studieforløb.

Husk der er en række regler, som alle studerende skal kende og leve op til. Du finder disse regler på din studieportal under punktet 'Studievejledning'.

Derudover skal du være opmærksom på SU-reglerne, idet SU udbetalingen kan stoppe ved forsinkelse. Læs mere om dette på www.su.dk

Hvis du ønsker at gøre brug af tilbuddet om en vejledningssamtale, er du velkommen til at gå forbi studievejledningen på dit studie eller booke en tid ved din studie- og trivselsvejleder

Vi håber du vil gøre brug af dette tilbud, hvis du er forsinket eller har brug for vejledning om regler og muligheder på dit studie.

 

Med venlig hilsen

Studievejledningen på Aarhus BSS

Studerende
421963 / i40