Frivillig brobygger for studerende på Health

BLIV FRIVILLIG BROBYGGER 

  • Gør en forskel for mennesker med udfordringer
Visninger

Om at være frivillig brobygger - kort fortalt

Som frivillig brobygger hjælper du mennesker, der har forskellige udfordringer i deres liv, med deres kontakt til sundhedsvæsenet.

Det er en måde, hvor du som studerende kan tilføje ekstra faglig dybde til din uddannelse. 

Som frivillig brobygger får du praktisk erfaring bredt ind i arbejdet med sundhed og sygdomsforebyggelse, og derfor er ordningen relevant for alle studerende på Health. 

Hvad får du som frivillig brobygger?

At være brobygger udbygger din faglighed og understøtter din uddannelse. Som brobygger udvikler du nogle kompetencer, du ellers ikke ville få.

Du får en forståelse for socio-kulturelle forskelles betydning for opfattelse af sygdom, relationsopbygning, samarbejde, kommunikation og empati.

Som frivillig brobygger får du: 

  • En gratis professionel uddannelse med løbende supervision
  • Læring som du kan tage med ind i din uddannelse og i dit senere professionelle liv og som vil præge din personlige udvikling
  • Redskaber til at kommunikere respektfuldt og med empati
  • Et netværk af frivillige og engagerede unge mennesker, der ønsker at gøre en forskel
  • Muligheden for at gøre en forskel for mennesker, der har det svært og bidrage til at mindske ulighed i sundhed i Danmark. 

Sådan bliver du frivillig brobygger

På Health har vi et tæt samarbejde med NGO'en Social Sundhed

Social Sundhed bygger bro mellem mennesker og sundhedsvæsenet, og det er dem, der står for alt det praktiske omkring den frivillige brobygger-ordning. 

Sådan gør du, hvis du vil være frivillig brobygger:

  • Du deltager i et infoarrangement om ordningen fx på din uddannelse
  • Du melder dig som brobygger
  • Du deltager i et 20 timers Forberedende Grundkursus i oktober
  • Du er klar til at bygge bro!

Bliv skrevet op som frivillig brobygger

Du bliver også præsenteret for ordningen i løbet af din uddannelse. 

Hvad kræver det af dig at være frivillig brobygger?

Som frivillig brobygger forventer vi: 

  • at du er til rådighed ved en til to opgaver/vagter om måneden (der fleksibilitet i forhold til eksamensperioder og lignende)
  • at du deltager regelmæssigt i supervision.
  • at du har tæt kontakt med den daglige leder af din lokalforening på rådgivningstelefonen, før, under og efter en opgave. 

Læs mere om hvad du giver og hvad du får som frivillig brobygger her