Regeringen indgik sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i juni 2023 reformaftalen ’Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark’ – i daglig tale ’kandidatreformen’.
Hovedpointen i aftalen er, at studerende på de danske universiteter i fremtiden får mulighed for flere forskellige veje til en kandidatgrad. Universiteterne skal udbyde flere typer kandidatuddannelser og dermed optage færre studerende på kandidatuddannelser på 120 ECTS.
Fremover skal der udbydes nye typer af kandidatuddannelser på 1¼ studieår (75 ECTS) og nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser, der skal kunne tages på halv tid sideløbende med en ansættelse på minimum 25 timer.
70 pct. af universiteternes kandidatuddannelser skal fortsat vare 2 studieår eller mere (120-180 ECTS). 10 pct. af de kandidatstuderende skal optages på kandidatuddannelser på 1¼ studieår, mens 20 pct. skal optages på nye erhvervskandidatuddannelser.
Som en del af reformen skal universiteterne tilpasse optaget på bacheloruddannelserne. 8 procent færre end i dag kan optages på uddannelserne – blandt andet med henblik på, at flere i fremtiden vil skulle søge mod professions- og erhvervsuddannelser.
De nye kandidatuddannelser skal være klar til optaget 2028, mens reduktionen i optaget på bacheloruddannelserne skal ske allerede fra optaget 2025.