Eksamenssystemer

Eksamenssystemer

Til dine eksamener skal du bruge et eller flere af universitetets eksamenssystemer. 

De tre eksamenssystemer er: 

  • Digital Eksamen (eksamen.au.dk)
  • ITX Flex 
  • WISEflow 

Digital Eksamen

Ved hovedparten af de skriftlige eksamener på Health afleverer du din eksamensbesvarelse i systemet Digital Eksamen.

Det er også i Digital Eksamen, at du finder information om lokale og tidspunkt på dagen for de forskellige eksamener.

Du skal bruge totrinsbekræftelse, når du logger på Digital Eksamen med WAYF. 

Log på Digital Eksamen her

ITX Flex

Til skriftlige eksamener, der foregår på universitetet, skal du installere og køre ITX Flex på din computer under eksamen.

ITX Flex er et program, der overvåger din computer.

Vi bruger ITX Flex:

  • for at undgå eksamenssnyd
  • til at kunne dokumentere netværksudfald, der gør, at du ikke kan aflevere din opgave.  

Det en god idé at installere og prøve ITX Flex af i god tid inden eksamen. 

Det er nemlig dit eget ansvar, at programmet fungerer og kører på din computer under hele eksamenen.

Find og download ITX Flex ved at logge på Digital Eksamen.
 

Video-vejledninger til ITX Flex



IT-support

Har du:

  • problemer med at downloade ITX Flex
  • problemer med at få ITX Flex til at virke
  • spørgsmål til ITX Flex?

Så er du velkommen til at kontakte Health's IT-support

Prøv en demoeksamen med ITX Flex

Det er muligt at teste ITX Flex i en demoeksamen inden selve eksamen. 

Hent ITX Flex.


Koder

For at komme ind i en demoeksamen skal du bruge de her koder:

  • Personlig kode til demoeksamen:  E00000    
  • Pinkode til demoeksamen: 00000


Sådan bruger du demoeksamen

I demoeksamen kan du:

  • Bruge den viste mappe til at gemme din besvarelse eller angive en ny mappe - helt som til eksamen
  • Hente et demo-opgavesæt som bliver gemt i den mappe, du har valgt
  • Teste, at ITX Flex danner en rød ramme rundt om din skærm og derved, at alt virker, som det skal.

Du kan ikke teste aflevering, da det kommer til at foregå på eksamen.au.dk.

Demoeksamen går i gang efter 2 minutter, og eksamen varer 10 minutter. ITX Flex optager, men gemmer ikke noget data, når du bruger demoeksamen.

WISEflow og FLOWlock

Når du skal til MCQ-eksamen (MCQ = Multiple Choice Questions), foregår det i eksamenssystemet WISEflow. 

Er din eksamen uden hjælpemidler skal du også bruge ekstraprogrammet FLOWlock-browser, som du henter inde i WISEflow. 

FLOWlock-browseren

  • sørger for, at du kan køre eksamen på din computer
  • sikrer, at du til en eksamen uden hjælpemidler ikke kan bruge andre programmer på din computer under eksamen. 


IT-support

Har du:

  • problemer med at downloade WISEflow eller FLOWlock-browseren
  • problemer med at få WISEflow til at virke
  • spørgsmål til WISEflow eller FLOWlock?

Så er du velkommen til at kontakte Health IT-support

Prøv en demoeksamen med WISEflow

Du har mulighed for afprøve upload og aflevering af en eksamensbesvarelse i WISEflow.

Log på WISEflow her og prøv en demoeksamen

Under oversigten "flows" vælger du Demoflows. Så kommer der en test-MCQ. Her kan du afprøve testformen og aflevering. 

Demoflowet kører på et lavere sikkerhedsniveau end ved den rigtige eksamen.

Det vil sige, at det er muligt at ”snyde” demoversionen men ikke eksamensversionen.